|
Alessandri Besa, Arturo: |
(f. 1923) Chilensk jurist og politiker. Sønnesøn af Arturo Alessandri Palma, nevø til Jorge Alessandri Rodríguez, begge tidligere præsidenter i Chile. 1972 valgt til en periode i deputerkammeret. Flere poster i universitetsverdenen og i internationale organisationer. 1983 udnævnt til Chiles konsul i Singapore. 1989 valgt som partiuafhængig senator fra Antofagasta for otte år. 1993 præsidentkandidat for en koalition af partier, men tabte valget til en anden tidligere præsidents søn, Eduardo Frei Ruiz-Tagle.
|
|
Alessandri Palma, Arturo: |
(1868-1950) Chilensk politiker. Medlem af kongressen, i repræsentanternes hus, Cámara de Diputados, fra 1897 til 1915 for det liberale parti, Partido Liberal. Valgt til Chiles præsident i 1920 i, hvad man har kaldt "vælgerkorpsets revolte". Trådte tilbage i 1924, da en junta tog magten, og drog i eksil i Europa. Ved et modkup indsat igen for et halvt år i 1925. Atter præsident i perioden 1932-38.
Legendarisk som en gudsbenådet taler.
Hans søn Jorge Alessandri blev senere også landets præsident.
|
|
Alessandri Rodríguez, Jorge: |
(1896-1986) Chilensk ingeniør og politiker. Præsident 1958-64. Søn af Arturo Alessandri. Professor ved Universidad de Chile i Santiago. I eksil i Europa med sine forældre 1924-25. 1932-38 præsident i hypotekbanken. 1947-50 finansminister under præsident González Videla. 1957 valgt som senator fra Santiago. I sin præsidentperiode var bekæmpelse af inflationen og balance i statsfinanserne hovedtemaer. Passede derefter sin papirfrabrik. Var som konservativ højrefløjens kandidat ved præsidentvalget i 1970, som de fleste regnede med, han ville vinde. Tabte marginalt til socialisten Salvador Allende. I slutningen af 1970'erne med til at udfærdige 1980-forfatningen.
Hans nevø, Arturo Alessandri Besa, stillede op til præsidentvalget i 1993, men tabte til Eduardo Frei Ruiz-Tagle, der også havde en tidligere præsident som forfader, nemlig faderen Eduardo Frei Montalva.
|
|
Allende, Andrés Pascal: |
(f. 1944?) Chilensk militant venstreorienteret. Nevø til præsident Salvador Allende; nemlig søn af dennes søster Laura Allende. Medstifter af den militante marxistiske gruppe MIR i 1965 med hjælp fra Cuba. I strid med forfatningen var Salvador Allende i sin tid som præsident, 1970-73, omgivet af MIR-folk som sikkerhedsfolk. Andrés Pascal Allende fik efter kuppet i 1973 asyl i Costa Rica. Ledte senere i 70'erne MIR's væbnede modstand mod militærdiktaturet. Tog bl.a. i 1983 på vegne af MIR ansvaret for attentatet på Santiagos guvernør, general Carol Urzúa Ibañez.
|
|
Allende, Isabel: |
(f. 1942) Chilensk forfatterinde. Født i Lima i Peru. Opvokset i Sydamerika, Europa og Mellemøsten på grund af sin stedfars diplomatarbejde. Isabel arbejdede i Chile som journalist indtil militærkuppet i 1973 mod hendes onkel, Salvador Allende, hvorefter hun boede i Venezuela.
Debuterede som forfatter med romanen Åndernes hus, La Casa De Los Espiritus i 1982. Bogen følger især kvindeskæbner i flere generationer i en familie omkring patriarken Esteban Trueba. (Esteban Trueba spilles i Bille Augusts film af den britiske skuespiller Jeremy Irons.)
Et gennemgående tema i hendes forfatterskab er feminisme. Hendes stil et en blanding af myte og realisme. Erotik er også et stort tema.
Isabel Allende bor nu i San Francisco med sin amerikanske mand.
N.B. En datter af Salvador Allende hedder også Isabel Allende (Bussi). Hun er senere gået ind i chilensk politik.
|
|
Allende Bussi, Isabel: |
(f. 1945) Chilensk sociolog og politiker. Næstformand i socialistpartiet Partido Socialista de Chile, som hendes far, Salvador Allende Gossens, var medstifter af i 1932. Direktør i Fundación Allende, »Allede-fonden«, tidligere medarbejder i den chilenske kongreses bibliotek. 1999-2002 medlem af præsidiet i det chilenske deputerkammer. Præsident for deputerkammeret fra 2003.
N.B. En niece til Salvador Allende hedder også Isabel Allende, og er verdensberømt forfatterinde.
|
|
Allende Gossens, Salvador: |
(1908-1973) Chilensk statsmand, dr.med. og læge. Allende blev født i Valparaíso, og var fra en familie fra den øvre middelklasse. I sin studietid blev han bekendt med marxismen, og blev to gange anholdt for politiske aktiviteter. Medstifter af Chiles socialistparti, Partido Socialista, i 1933. 1937 valgtes han til underhuset i den chilenske kongres, hvor han fik et ry for at arbejde for de fattigstes forhold. Sundhedsminister 1939-42, leder af socialistpartiet 1942, senator 1945, formand for senatet 1967. Han stillede op til samtlige præsidentvalg fra 1952 af. Præsident fra 1970-73 i spidsen for en marxistisk-populistisk koalition af venstrefløjspartier, Unidad Popular, da han med 36% af stemmerne fik flertal ved præsidentvalget.
Den verdensberømte chilenske forfatterinde Isabel Allende (f. 1942), der bl.a. er kendt for at have skrevet bogen Åndernes hus, som danske Bille August instruerede en film på baggrund af i 1993, er Salvador Allendes niece.
Salvador Allende begik selvmord i præsidentpaladset 11. september 1973 under en militærkup, der var begyndelsen på 17 års militærdiktatur.
|
|
Almagro, Diego de: |
(ca. 1475-1538) Spansk conquistador og anfører i erobringen af Peru. Var flygtet fra en mordanklage i Spanien. Fik ikke selv den store gevinst ud af erobringerne af Peru og Ecuador. Tog derfor 1535-37 på et togt sydpå i en søgen efter guld m.m., men måtte forgæves begive sig op igennem Atacama-ørkenen mod Peru. I et rodet forløb opstod nogle gnidninger med en anden spansk conquistador, Hernando Pizzaro, som han blev dræbt på ordre af. Hans halvblodssøn, Diego de Almagro, arvede hans rettigheder.
|
|
Aylwin Azócar, Patricio: |
(f. 1918) Chilensk jurist og politiker. Født i Viña del Mar. Senator i 1965. Leder af senatet i 1971-72. Aylwin blev leder af kristendemokraterne få måneder før militærkuppet i 1973, og under hans lederskab brød dialogen mellem Folkefronts-regeringen og kristendemokraterne sammen. Aylwin udtalte i de højspændte måneder af 1973, at han ville foretrække et militærdiktatur frem for et marxistisk diktatur, hvilket kan ses som en opfordring til militæret til at tage magten. Under alle omstændigheder havde han dog næppe regnet med, at et militærdiktatur ville sidde mere end højst tre år. Han var var leder af partiet frem til 1976.
Chiles præsident 1990-94; den første efter 16½ års militærdiktatur. Straks efter sin tiltræden som præsident, grundlagde han en »kommision til sandhed og forsoning«, Comisión Nacional de Verdad y Reconciliación, der undersøgte mordene og grusomhederne begået under diktaturet.
|
|
Balmaceda Fernández, José Manuel: |
(1840 - 1891) Balmaceda indtager en stor plads i chilenernes bevidsthed. I 1865 blev han sekretær for den tidligere præsident Manuel Montt Torres. Balmaceda blev rigtig kendt ved i 1878 at rejse til Argentina og overtale argentinerne til ikke at involvere sig i Salpeterkrigen, Guerra del Pacífico. På den baggrund blev han udenrigsminister under sin forgænger som præsident, Domingo Santa María. Under Balmaceda som præsident udbyggedes Chiles infrastruktur betydeligt, med broer, jernbaner, telegraflinier m.m. Imidlertid havde han kongressen mod sig i mange sager. I begyndelsen af 1891 afsatte officeren Jorge Montt Alvarez således Balmaceda, da man erklærede hans styre forfatningsstridigt, hvilket det til dels også var. Det kom til decideret borgerkrig, med fraktioner af hæren samt tusindtallige private hære. Enden på det blev Balmacedas selvmord på den argentinske ambassade dagen efter sin præsidentperiodes formelle udløb. Der fulgte derefter 43 år med den såkaldt »Parlamentære Republik«, hvor parlamentet havde den afgørende magt i forhold til præsidentembedet.
|
|
Bulnes Prieto, Manuel: |
(1799-1866) Chilensk general og politiker. Født i Valparaíso. Stod som hærfører i spidsen for de konservatives sejr over de liberale i slaget ved Lircay i 1830. Igen sejerrigt leder af de chilenske styrker i slaget mod styrkerne fra Bolivia og Peru ved Yungay i 1839. Præsident i Chile 1841-51. Stram, central styring af landet, hvilket skabte ro i det oprørsplagede syd og en stabilitet, som bl.a. gjorde, at det intellektuelle miljø i landet blomstrede, bl.a. fordi intelligentsiaen fra andre, mindre stabile sydamerikanske lande drog til Chile. Ligeledes blomstrede også økonomien under Bulnes's styre.
|
|
Castro Ruz, Fidel Alejandro: |
(f. 1926 eller 1927) Chilensk sagfører, dr.jur. og politiker. Født ind i en relativt velhavende familie. Rejste i 1953 et mislykket oprør mod øens diktator, Fulgencio Batista, og blev idømt femten års fængsel. Løsladt 1955 og drog i eksil i Mexico. Her mødte han den argentinske marxist Ernesto »Che« Guevara, af hvem han fik de marxistiske idéer. Sammen tog de - med 80 andre - til Cuba i 1956, og påbegyndte en guerilla-krig mod Batista. 1959 lykkedes kampen. Castro blev derefter chef for hæren og kort efter premierminister og leder af landets diktatur i, hvad havde været af Latinamerikas rigeste lande. Gradsvis førtes mere og mere marxistisk og pro-sovjettisk politik. Siden iværksatte og støttede Castro marxistiske revolutioner i Sydamerika og Afrika. Besøgte Chile i næsten en måned i 1971, efter Salvador Allende var kommet til magten. Præsident 1976.
Castro sidder den dag i dag på magten på efter mere end 40 år, og er dermed verdens længst siddende diktator i, hvad er blevet et af Latinamerikas allerfattigste lande.
|
|
Drake, Sir Francis: |
(ca. 1540-96) Britisk admiral og opdagelsesrejsende. Han opererede som en såkaldt fribytter. D.v.s. at han støttet af det britiske kongehus, d.v.s. dronning Elizabeth 1. (1533-1603), og britiske handelskredse erobrede spanske opbragte skibe og plyndrede kolonier. Foretog 1577-80 som den anden efter Ferdinand Magellan en verdensomsejling. Passerede i september 1578 det dødsensfarlige Magellanstrædet mellem Sydamarika og Ildlandet i det nuværende Chile med skibet Golden Hind - det eneste af de opringelig fem skibe, der gennemførte verdenomsejlingen. Besætningerne havde ikke fået at vide, at det var en verdensomsejling, de skulle ud på. Det står uklart, om han vidste, der var hav syd for Ildlandet. Han døde af dysenteri, gul feber e.lign. på havet ved Panama på en senere rejse.
|
|
Frei Montalva, Eduardo: |
(1911-1982) Chilensk jurist, redaktør og politiker. Født i Santiago. Chiles præsident 1964-1970. Frei stiftede partiet Falange Nacional i 1938 og blev senator i 1949, og var med til at stifte det kristendemokratiske parti, Partido Demócrata Cristiano, PDC, i 1957 sammen med en anden senere præsident, Patricio Aylwin. Præsidentkandidat i 1952 og 1958. En stor valgsejr i 1964 gjorde ham til præsident, og i hans tid som præsident skete chileniseringen af kobberdriften, således af den chilenske stat kom til at eje aktiemajoriteten af kobbervirksomhederne, bl.a. Anaconda og Kennecott. I hans præsidentperiode blev valgretsalderen nedsat fra 21 til 18 år, og også analfabeter fik stemmeret. Desuden skete betydelige jordreformer og sociale reformer i hans tid. Blev derefter senator. 1977 fjernet som formand for kristendemokraterne af militærstyret.
Hans ældste søn, Eduardo Frei Ruiz-Tagle, blev Chiles præsident i 1994.
|
|
Frei Ruiz-Tagle, Eduardo: |
(f. 1942) Chilensk ingeniør og politiker, Chiles præsident 1994-2000. Født i Santiago. Fjerde af syv børn af Eduardo Frei Montalva, og aktiv i faderens præsidentvalgkamp i 1964, der førte til dennes valgsejr. Valgt til senatet i 1989. 1991 formand for det kristendemokratiske parti, Partido Demócrata Cristiano, PDC. Aktiv i forskelligt oppositionsarbejde under militærdiktaturet. Vandt klar sejr i præsidentvalget i december 1993 over en tidligere præsidents (Arturo Alessandri Palma, præsident bl.a. 1932-38) barnebarn, Arturo Alessandri Besa (der igen var nevø til dennes søn og ligeledes præsident, 1958-64, Jorge Alessandri Rodríguez). Præsident i perioden hvor Augusto Pinochet var tilbageholdt i London 1998-2000. Den svære balancegang i den forbindelse endte med, at han i overensstemmelse med flertallet i kongressen krævede Pinochet udleveret til Chile. I hans præsidentperiode skete en revidering af 1980-forfatningen og Chile blev medlem af forskellige internationale frihandelsorganisationer, såsom WTO, World Trade Organisation, m.v.
Æresdoktor ved flere udenlandske universiteter.
|
|
Friedman, Milton: |
(1912-2006) Amerikansk økonom. Friedman er en af det tyvende århundredes mest indflydelsesrige økonomer. Slog sit navn fast ved bl.a. at anfægte den såkaldte Phillips-kurve, altså påstanden om, at en vis inflation kan holde arbejdsløsheden nede, hvilket viste sig falsk ved oplevelsen af den såkaldte stagflation i begyndelsen af 1970'erne, hvor både prisinflation og arbejdsløshed måltes i tocifrede procenttal i det meste af den vestlige verden. Hans monetære (d.v.s. angående rente, pengemængde m.m.) teori er næsten enerådende i verden i dag. Det er hans tanker om »Laissez-faire« i økonomisk politik dog ikke. Laissez-faire-politik fik dog en renaissance i 1970'erne i bl.a. Chile under Pinochet-regimet. Bl.a. besøgte Friedman landet i marts 1975. En gruppe økonomer, Chicago-drengene, »The Chicago Boys«, opkaldt efter det universitet, Friedman var på, medvirkede i Chiles økonomiske ændringer, der gav mulighed for markedskræfternes udfoldelse.
Da han i 1976 fik Nobelprisen i økonomi i Stockholm skete det under den tætteste politibeskyttelse siden Solzhenitsyn i 1970 fik litteraturprisen. Under selve overrækkelsesceremonien rejste en venstreorienteret mand sig op og råbte ad Friedman: »Ned med kapitalismen! Frihed i Chile!«
|
|
Guevara,
Ernesto »Che«: |
(1928-67) Argentinsk marxistisk revolutionær. Che deltog i revolutionen i Cuba, som væltede Fulgencio Batista og førte til Fidel Castros regime i 1959. Mødte Chiles Salvador Allende i Havana kort efter. Industriminister på Cuba i 1961. Rejste 1965 til Kongo i Afrika for at starte marxistisk revolution dér, men det mislykkedes. Drog derefter til Bolivia, for at føre revolutionær guerillakrig, men det mislykkedes og han blev dræbt 1967. Hans dagbog kom på dansk året efter. På en motorcykeltur gennem Sydamerika besøgte han Chiles kobbermine Chuquicamata i 1954. Skrev et antal bøger, bl.a. om denne motorcykelrejse samt om guerillakrigsførelse. Che Guevara beordrede og udførte over 700 summariske henrettelser og er blevet et symbol for venstreorienterede unge over hele verden.
Che Guevara ses her på det foto fra 1960, der er forlæg for det verdensberømte, ikonagtige billede af ham.
|
|
Ibáñez del Campo, Carlos: |
(1877-1960) Chilensk general og politiker, Chiles præsident 1927-31 og 1952-58. Deltog i kup mod Arturo Alessandri 1924. Tvang sig i 1927 magten som præsident. Ibánez satte en masse offentlige anlægsarbejder, uddannelses- og arbejdsmarkedsreformer m.m. i gang, men gjorde det underskudsfinansieret. Da verdenskrisen kom i 1929, dalede hans popularitet, så han i 1931 måtte forlade embedet og drage i eksil i Agentina. I 1949 blev han valgt til senatet og blev i 1952 valgt til igen at være præsident. Hans anden præsidentperiode var dog præget af modstand fra kongressen og hans høje alder.
|
|
|
(1932–73) Chilensk folkesanger. Involveret i politik som kommunist. Gav op til 1970-valget koncerter til støtte for Salvador Allende. Blev arresteret 11. september 1973 under militærkuppet, og blev dræbt få dage senere. Efter sigende havde man brækket hans hænder (i følge nogle vidbesbyrd havde man ligefrem hugget hans hænder af) for at han ikke skulle kunne spille. Siden er han blevet en ikon for de drømme, mange havde for Allendes politik.
Den kendte amerikanske sanger og skuespiller Harry Belafonte har om Jara sagt: »Han var en af de store helte inden for virkelig folkesang, en at de lysende skikkelser i Latinamerika, en Che Guevara med guitar. Victor Jara var en kunstner. Han var een af os. Sorgen over hans død gør ham ikke levende igen. Men opfyldelsen af hans drømme om en medmenneskelig verden, kærlighed og fred, vil gøre ham udødelig.«
|
|
Kissinger, Henry: |
(f. 1923) Tyskfødt amerikansk akademiker og politiker. Var som jøde nødt til at flygte fra det nazistiske Tyskland i 1938. I større og mindre grad rådgiver for alle amerikanske præsidenter siden Eisenhower i 50'erne og toneangivende i amerikansk udenrigspolitik. Professor ved Harvard University 1962. Sikkerhedspolitisk rådgiver for Richard Nixon 1969. Senere udenrigsminister 1973-77 under Richard Nixon og Gerald Ford. Nobels Fredspris 1973. Stort forfatterskab om sikkerhedsspørgsmål.
I senere år stærkt kritiseret for mulig medvirken til krigsforbrydelser m.v. i bl.a. Argentina og Chile på grund af sin barske magtpolitik.
Den liberalistiske amerikanske økonom Milton Friedman har om Kissinger udtalt: »Henry Kissinger får Machiavelli til at fremstå som en engel.«
|
|
Lautaro: |
(ca. 1535-57) Araukaner-høvding. Blev som ung taget til fange af Pedro de Valdivia, og blev hans tjener. Døbt med navnet Felipe Diaz. I 1553 vendte han sig mod spanierne under et slag, og vendte slaget til indianernes fordel. Valdivia hørte om dette fra Concepción, og drog straks afsted med nogle styrker, men tabte et slag tli indianerne under Lautaros ledelse og blev dræbt efter grusom tortur; vist ikke med Lauratros billigelse. 1554 vandt indianere under Lautaros ledelse over endnu en spansk styrke under General Villagra. Lautaro erobrede, plyndrede og nedbrændte Concepción i både 1554 og 1555. Vandt flere andre slag over spanierne.
Senere blev han dræbt under et overraskelsesangreb anført af general Villagra's styrker, der blev ledt på vej af en indiansk stifinder med lokalkendskab.
Lautaro er senere blevet et ikon og samlingsmærke for chilensk nationalisme m.v., hvilket bl.a. afspejles i sådan noget som navnet på en militant, venstreorienteret guppe som Fuerzas Rebeldes Popular Lautaro, FRPL, »Den Folkelige Oprørsstyrke Lautaro«, der kæmpede mod militærdiktaturet i 1980'erne.
|
|
Letelier del Solar, Orlando: |
(1932-76) Chilensk diplomat. I februar 1971 af Salvador Allende udnævnt til Chiles ambassadør i USA. Senere udnævnt til udenrigs- og forsvarsminister i Allendes regering. Arresteret under kuppet 11. september 1973, tortureret og fængslet i Ildlandet. Løsladt i september 1974, hvorefter han tog til USA og arbejdede i internationale institutioner. I september 1976 frataget sit chilenske statsborgerskab. Dræbt af en bilbombe i Washington, D.C. i USA d. 21. september 1976 af chilenske agenter fra DINA, det hemmelige chilenske politi.
|
|
Magellan, Ferdinand: |
(1480-1521) Eller: Hernando de Magallanes eller Ferñao de Magalhães. Portugisisk søfarer som i spansk tjeneste påbegyndte den første verdensomsejling i 1519 med en flåde af fem skibe og ca. 240 mand, der - som senere Drakes - ikke havde fået at vide, det var en jordomsejling, man var ude på. I 1520 sejlede han gennem det stræde i Chile, der senere har fået hans navn, Magellanstrædet. Han gav Stillehavet dets navn, da havet var meget roligt, da de sejlede ud i det. Han blev dræbt på Philipinerne i kamp med indfødte, hvorefter Juan Sebastian del Cano stod i spidsen for fuldførelsen af sejladsen. Eet skib og 18 mand hårdt medtaget af tre års sult og skørbug var tilbage, da skibet kom tilbage til Spanien i 1522.
|
|
Marx, Karl Heinrich: |
(1818-83) Tysk, jødisk filosof og forfatter. Studerede ved universiteterne i Berlin og Bonn i Tyskland. Senere chefredaktør på Reinische Zeitung og derefter bosat i Paris. 1844 mødte han Friederich Engels, med hvem han fik et livslangt venskab. 1845 udvist fra Frankrig. 1848 udgav Marx og Engels Det kommunistiske manifest med parolen »Proletarer i alle lande! Forener Eder« i forbindelse med et kommunistisk møde i London. Marx står som grundlægger af den moderne kommunisme, og måtte bo resten af sine dage i London. Marx var uden større vægt i sin egen tid, men blev een af de mest betydende skikkelser i det tyvende århundredes politiske tænkning i f.eks. Chile. Hans historiesyn var den såkaldt materielle determinisme, at menneskets natur m.v. er bestemt af de materielle omstændigheder for produktion. Der ville derfor bl.a. uundgåeligt ske en omstyrtelse af det kapitalistiske samfund i industrilande som England, Tyskland og Frankrig. Dette skete som bekendt aldrig, og hans teorier er i det store og hele — dog ikke udelukkende — falske.
|
|
Mistral, Gabriela: |
(1889-1957) Oprindelig: Lucila Godoy y Alcayaga. Chilensk forfatter og feminist. Begyndte at skrive poesi som ung landsbyskolelærerinde, da en jernbanearbejder, hun var forelsket i, skød sig selv. Fik i 1922 udgivet digtsamlingen Desolación, Fortvivlelse i New York. Hun blev involveret i udvikling af uddannelsessystemerne i Chile og Mexico. Konsul i Spanien og Portugal. Underviste i spansk litteratur i USA og Puerto Rico. Hendes eget forfatterskab kredsede meget om temaerne kvindekroppen, kvindelighed, graviditet og moderskab. Selv fik hun ingen børn.
Gabriela Mistral blev i 1945 tildelt Nobelprisen i litteratur, og var dermed den første chilener, der vandt Nobelprisen.
|
|
Montt Torres, Manuel: |
(1809-81) Chilensk jurist, politiker og statsmand. Var en hovedkraft i undertrykkelsen af oprøret efter Diego Portales’s død i 1837 og blev leder af de konservative. Blev dommer i Chiles højesteret og senere indenrigs- og krigsminister og involveret i opstarten af Universidad de Chile i Santiago. Styrede landet med hård hånd som præsident fra 1851-61, men sørgede for oprettelsen telegraflinier og jernbaner, og fik så at sige udviddet Chile sydpå ved at tilskynde især tysk indvandring til de sydlige egne af landet, på bekostning af de indfødte der.
|
|
Neruda, Pablo: |
(1904-1973) Oprindelig: Ricardo Eliezer Neftali Reyes y Basoalto. Chilensk digter, forfatter, diplomat og politiker. Chilensk diplomat fra 1927 i bl.a. Mexico, og som sådan i 1940 involveret i et mislykket atentatforsøg på russeren Lev Trotskij, der var kommet i modsætningsforhold til Sovjet-lederen Joseph Stalin. Valgt til senator i 1946. Han var marxist og optaget af klassekampen. Bekæmpede forbudet mod det kommunistiske parti, som han var medlem af. Han blev sendt i exil, og blev tildelt Lenins Fredspris og Stalin-prisen i litteratur i 1953. Det kommunistiske partis præsidentkandidat i 1970, men trak sig for at styrke Unidad Populars chancer. Nobelprisen i litteratur 1971. Chiles ambassadør i Frankrig 1970-72 i Salvador Allendes regeringstid.
Pablo Nerudda skrev om chilensk historie, og Chiles præsidenter: »Chile har en lang, civil historie med kun få revolutioner og mange stabile regeringer; konservative og middelmådige. Med mange små præsidenter og kun to store: Balmaceda og Allende. Balmaceda blev drevet til selvmord, fordi han nægtede at udlevere salpeterrigdommen til udenlandske selskaber. Allende blev myrdet, fordi han havde nationaliseret den chilenske jords anden rigdom, kobberet.«
Neruda døde i Santiago 23. september 1973 – få dage efter militærkuppet – af kræft.
|
|
Nixon, Richard Millhouse: |
(1913-94) Amerikansk sagfører og politiker. Sad i Repræsentanternes Hus 1947-51. Blev kendt som aktiv bekæmper af kommunismen under den såkaldte mcarthyisme i USA i 50'erne. Vicepræsident under Dwight D. Eisenhower 1953-61. Tabte 1960 knebent og diskutabelt præsidentvalget til John F. Kennedy. Præsident 1969. Genvalgt 1973. Tog banebrydende kontakt til kommunistiske Kina og Sovjetunionen. Videreførte, men trak senere USA ud af, Vietnamkrigen. Stillet over for en rigsretsag p.g.a. sin medvirken til dække over - og muligvis også involvering i - et indbrud mod et andet parti under den seneste valgkamp, måtte han træde tilbage som præsident i august 1974.
I årene fra sin tilbagetræden til sin død begik han et ret omfattende forfatterskab om udenrigs- og sikkerhedspolitik.
|
|
O'Higgins, Ambrosio, Marquis de Osorno: |
(ca. 1720-1801) Spansk officer og handelsmand født i Irland. Involveret i indianerkrige i Chile; grundlagde byen San Carlos; intendant ved fortet i Concepción, hvor han 1778 fik den uægte søn Bernardo med den purunge ca. 40 år yngre kreoler Isabel Riquelme, som han tog barnet fra for at lade det opdrage i bl.a. England. Vicekonge i Lima i Peru, som var Spaniens brohovede i Sydamerika, 1795-1801.
|
|
O'Higgins y Riquelme, Bernardo: |
(1778-1842) Chilensk godsejer og politiker. Uægte søn af Ambrosio O'Higgins - navnet kommer fra hans spanske fars irske afstamning. Moderen var kreoler, men Bernardo blev opdraget i England, hvor han fik indpodet frihedstanker, der senere gjorde ham til Chiles befrier trods det, at hans far, Ambrosio O'Higgins havde været vicekonge i Lima og således den spanske kolonimagts øverste repræsentant. Omkring 1810 involveret i mislykkede forsøg på at sikre Chiles uafhængighed. 1811 medlem af Chiles provisoriske parlament. General, dog aldrig militært uddannet. Med José de San Martín havde han sammenfaldende interesser, da denne ville gøre Peru uafhængig, og de var på togt sammen. Ledte med José de San Martín chilenske styrker, der besejrede de spanske styrker ved Chacabuco i 1817 i kampen for uafhængighed. 1818-23 halv-diktatorisk men dygtigt statsoverhovede i Chile, men var dog for konservativ for de liberale og for liberal for de konservative - bl.a. var han relativt åben over for protestanter, hvilket faldt den katolske kirke for brystet. Desuden førte han tropper til Peru, for en hjælpe paruvianerne med endegyldigt at fordrive spanierne og sikre Chiles uafhængighed, men havde ikke hjemlig opbakning til dette.
Blev 1823 tvunget til at gå af, og levede i exil i Peru til sin død i 1842.
|
|
Pinochet Ugarte, Augusto José Ramón: |
(1915-2006) Chilensk officer og politiker. Pinochet blev født i Valparaíso ved stillehavskysten som søn af en toldmedarbejder ved en handelsvirksomhed. Som attenårig optaget på militærakademiet. Sekondløjtnant 1936, general 1968. Da chiles kommunistiske parti blev forbudt i 1948 fik Pinochet kommandoen over en lejr, hvor venstreorienterede blev tilbageholdt. Han viste dog aldrig tegn på at have politiske ambitioner. December 1971 udnævnt til stabschef i hæren. Blev på opfordring af den afgående hærchef, Carlos Prats, forfremmet til hærchef i 1973 af præsident Salvador Allende, som han væltede få uger senere, d. 11. september. Det efterfølgende militærdiktaturet oprindelig ment som en junta, altså en kreds af militære personer. Det endte dog hurtigt med Pinochet enerådende i spidsen for diktaturet frem til 1990, da han tabte en folkeafstemning, han selv havde sat i værk i 1980. Fortsatte dog som hærchef, og senere senator på livstid.
Kontroversielt anholdt under et hospitalsophold i London i oktober 1998 på spansk begæring. Sad i husarrest til marts 2000, da lægeundersøgelser fandt ham ude af stand til retsforfølgelse p.g.a. demens, hvorefter han vendte tilbage til Chile. Senere undgik han retsforfølgelse i Chile, også af helbredsgrunde.
For en mere udførlig biografi: Augusto Pinochet, 1915-2006 – en biografi.
|
|
Portales Palazuelos, Diego José Victor: |
(1793–1837) Chilensk forretnings- og statsmand, født i Santiago; ud af en børneflok på 23 børn. Grundlægger af konstutionel orden og det centralistiske, konservative regime i Chile fra 1830. Som handelsmand fik han 1824 eneret på import og salg af bl.a. tobak. Købte senere en avis i Valparaíso, som han senere kunne bruge til fremføre sine egne, politiske holdninger; i øvrigt havde han efter sigende en skarp, satirisk pen. 1830-31 reelt enehersker i landet. Fik andre konservative overtalt til bl.a. at samle deres militser til een styrke. Var bl.a. krigs- og marineminister i forskellige perioder, men aldrig præsident, skønt dog den reelle leder. Forfatningen af 1833 var han hovedmand bag, og den efterfølgende periode kaldes Portales-æraen. Forfatningen gav kun stemmeret til ejendomsbesiddende mænd over en vis alder, der kunne læse og skrive, d.v.s. få tusinde chilenere. Skønt forfatningen stod stort set uændret frem til 1925, skete der et magtskifte i kongressens farvør efter borgerkrigen i 1891. Dræbt 1837 efter at være blevet taget til fange af chilenske tropper under efterfølgende kampe mod andre chilenske styrker, som var regeringen loyal.
|
|
Prats Gonzales, Carlos: |
(1915-1974) Chilensk general op politiker. Blev hærchef efter René Schneider, da denne i oktober 1970 blev dræbt dagen før Allende af kongressen blev bekræftet som kommende præsident. Prats blev senere medlem af Salvador Allendes regering, og forblev loyal over for Allende, som han også var på personligt god fod med. Trådte i slutningen af august 1973 tilbage som indenrigsminister og hærchef. Afløstes som hærchef af Augusto Pinochet, som han selv havde anbefalet til Allende. Flygtede få dage efter militærkuppet til Argentina. I september 1974 blev han og hans kone dræbt af en bilbombe i Buenos Aires i Argentina. Chiles hemmelige politi, DINA, stod bag.
|
|
Rodriguez Erdoíza, Manuel Xavier: |
(1785-1818) Chilensk jurist, embedsmand, officer og frihedshelt. Involveret i Sydamerikas frihedskamp mod spanierne, og i flere tilfælde dristigt og snedigt kurrér for José de San Martín, nøgen, forklædt som munk o.lign. svømmende over floder om natten m.m., og bl.a. derfor et ikon i militant venstreorienteret terrorisme i det tyvende århundrede. Meget karismatisk og med store overtalelsesevner for at få folk med i uafhængighedskampen. Bernardo O'Higgins afskyede ham, og de var i modsætningeforhold, men Rodriguez var undværlig i frihedskampen. Han blev dræbt under arrest i 1818.
Den nobelprisvindende chilenske digter Pablo Neruda skrev sangen »Tonadas de Manuel Rodríguez« om denne nationale skikkelse, der bl.a. har fået mange gader, stræder og pladser i Chile opkaldt efter sig.
|
|
San Martín, José de: |
(1778-1850) Født i hvad nu er det østlige Argentina af spanske forældre. Til dels vokset op i Spanien. Deltog i Napoleons-krigene på spansk side. Tilbage i Sydamerika erklærede Argentina sin uafhængighed i 1816 under San Martíns ledelse. Førte 1817 sin hær over Andesbjergene sammen med Bernardo O'Higgins til Chiles uahængighed, som blev erklæret 1818. 1820 fortsatte han sit sydamerikanske frihedstogt nordpå til Peru, hvis uafhængighed han erklærede i 1821. Imidlertid måtte han overlade til Simon Bolivar at sikre den endelige reelle uafhængighed, og San Martín drog tilbage til Argentina.
1824 tog han tilbage til Europa og døde - som også Bolivias frihedshelt Andrés Santa Cruz - i Paris.
|
|
Santa Cruz, Andrés: |
(1792-1865) Boliviansk general og statsmand. Født i La Paz i Bolivia. Toneangivende i Bolivias frihedskrig mod spanierne i 1820'erne. Styrtede den siddende præsident i 1829, og lagde dermed første sten til en verdensrekord: Bolivia er det land i verden med flest revolutioner og statskup - antallet er omkring 200 nu! Også på andre måder har man i øvrigt i Bolivia klaret sig utrolig dårligt, sammenlignet med resten af Sydamerika og især Chile, og der er fejldisponeret gang på gang.
Efter nederlaget ved Yungay i 1839 flygtede Santa Cruz til eksil i Europa, og døde i Paris i Frankrig.
|
|
Silva Henriquez, Raul: |
(1907-99) Kardinal og ærkebiskop af Santiago. Silva Henriquez grundlagde i 1955 den chilenske afdeling af Caritas, den verdensomspændende velgørende organisation. Blev i 1961 ærkebiskop i Santiago, og iværksatte straks efter sin egen jordreform ved at udlodde kirkens jord, idet han udtalte, at »disse jorder har nu tjent Gud godt og længe, men jeg tror, at landarbejdernes behov er større.« Gennem 60'erne støttede han kristendemokraterne (PDC). Skuffet måtte han dog se Salvador Allende vinde valget i 1970, og fungerede som mægler i konflikter mellem UP-regeringen og kristendemokraterne, ligesom han var medvirkende til at gyde olie på vandene efter kupforsøget i juni 1973. Efter kuppet i 1973 dannede han med lutheranere, metodister og jøder en kommité til ydelse af juridisk bistand samt mere traditionelt velgørende arbejde til ofre for diktaturet. Pinochet kaldte Silva Henriquez huaso, »cowboy«, og komittéen måtte lukke med udgangen af 1975, men Silva Henriquez fortsatte sit velgørende arbejde og arbejde for borgerrettigheder i Chile. Blev i 1983 afløst som ærkebiskop; efterfølgeren var diktaturet mere venligt stemt, mens Silva Henriquez forblev en fremsagt kritiker af militærdiktaturet og modtog jævnlig trusler på livet i den tid.
Hans død 91 år gammel i 1999 udløste fem dages landesorg i Chile.
|
|
Valdivia, Pedro de: |
(ca. 1500-1553) Spansk conquistador. Som spansk soldat kæmpede han bl.a. i Flandern og Italien i 1520'erne. I 1535 tog han til Sydamerika. Drog nordfra, fra Peru, ned gennem Atacama-ørkenen i hvad man dengang kaldte Nuevo Toledo og grundlagde Santiago i 1541, men fandt den ny koloni skuffende, da der kun var lidt guld, og da der var de krigeriske araukanere. Blev guvernør i Chile under vicekongen i Lima i Peru. Grundlagde byen Concepción sydpå i Chile ved floden Bío-Bío ca. 500 km syd for Santiago. Havde taget den unge araukaner Lautaro som fange og tjener og døbt ham Felipe Diaz. Lautaro blev senere leder af araukanske styrker, som i et angreb dræbte Valdivia, der ifølge nogle overleveringer blev bogstaveligt talt slået til døde, og fik sit hjerte skåret ud, skåret i småstykker og fik det spist.
|
|
