I 1817 indførtes peso'en til en værdi af otte spanske reales. I det nittende århundrede cirkulerede parallelt hermed både kobber-, sølv- og guldmønter, og der regnedes for øvrigt også i escudo'er, som var to peso'er værd, samt centavos, décimos og cóndores m.fl.
5 pesos, 1891
Monetære forhold:
Denne seddel er ikke en gængs pengeseddel. De store selskaber (som her The Nitrate Railways Company Ltd.) involveret i salpeterudvindingen i nord kunne selv udstede sådanne sedler med nominel værdi i pesos, som kun kunne bruges som betaling i selskabernes egne forretninger. Arbejderne, der i øvrigt levede under virkelig kummerlige, strenge forhold angående arbejdstider, boligforhold m.v., blev betalt med disse sedler, og arbejderne havde så ikke andre muligheder end at handle i selskabernes egne forretninger. Bl.a. dette var årsag til strejker og faglig organisering. Staten, militæret, intervenerede mod arbejderne ved flere lejligheder, mange med ekstremt blodige resultater.
På dette tidspunkt i Chiles historie fyldte salpeterindustrien cirka en fjerdedel af hele landets økonomi målt som BNP. Skatteindtægterne fra salpeteren gav i perioden 1880 til 1920 staten omkring halvdelen af dens indtægter.
Sedlens motiv:
På sedlen er trykt et damplokomotiv, The Nitrate Railways Companys logo m.v.
|
I 1960 blev den gamle peso erstattet af escudo'en i forholdet 1000:1. Gennem 1950'erne havde prisinflationen været på 36 procent i gennemsnit og så høj som 84 procent i 1955. Dette skyldtes i høj grad underskud på statens finanser.
10 escudos, 1960
Monetære forhold:
På grund af den stadige inflation var beløbene på prisen på varer og ydelser blevet meget høje. Escudo'en blev indført pr. 1. januar 1960, og som en overgangsordning tog man gamle peso-sedler som denne 10.000-peso-seddel, DIEZ MIL PESOS, og trykte den ny værdi på, 10 escudos.
Sedlens motiv:
Motivet er et portræt af præsident José Manuel Balmaceda, der endte med at begå selvmord efter en ret voldsom decideret borgerkrig i 1891. Årsagen til krigen var magtkampen mellem præsidenten/præsidentembedet og kongressen, et livtag, der i øvrigt har gået som en rød tråd gennem Chiles historie. Bemærk i øvrigt, at ti tusinde pesos også benævnes som tusind condores.
Motivet på denne bagside er en gengivelse af Slaget ved Maipu, 5. april 1818, hvor den sidste større spanske troppeenhed blev besejret af Bernardo O'Higgins og José de San Martín. »Ære være Chiles befrier!«, råbte O'Higgins om San Martín. På billedet ses de to omfavne hinanden, og billedet har titlen, Abrazo de Maipu, »Omfavnelsen ved Maipu«, selve øjeblikket for landets selvstændighed, kan man sige.
10 escudos, 1970
Monetære forhold:
Her ses så en »rigtig« seddel på 10 escudos fra 1970, som var det år, hvor marxisten Salvador Allende »arvede« et land med en inflation på 35 procent om året fra kristendemokraten Eduardo Frei.
Sedlens motiv:
Motiverne på denne seddel er nøjagtig de samme, som sedlen ovenfor:
På forsiden af denne seddel er præsident Balmaceda gengivet. Han går igen på mange chilenske sedler, og bl.a. jo altså den gamle 10000 pesos-seddel.
På bagsiden har sedlen motivet af O'Higgins og San Martín, der omfavner hinanden under Chiles selvstændighedskrig i 1818, der også findes på andre sedler, og som også var bagsiden på denne seddels forgænger, 10000 pesos-sedlen overfor.
½ escudo, 1962
Monetære forhold:
I 1960'erne var prisinflationen lidt lavere end i 50'erne, men ikke desto mindre på cirka 25 procent.
Sedlens motiv:
Forsiden har et portræt af Bernardo O'Higgins, hvis far, Ambrosio O'Higgins, havde været vicekonge i Lima, Peru, under kolonitiden. Bernardo O'Higgins blev imidlertid sammen med José de San Martín Chiles befrier.
Bagsiden har en illustration af Diego de Alamgro, den spanske conquistador, der først drog ned i det område, der nu er Chile. Billedet har titlen Llegada de Almagro a Chile, altså »Almagros ankomst til Chile«.
1 escudo, 1964
Monetære forhold:
I 1960'erne var prisinflationen lidt lavere end i 50'erne, men ikke desto mindre på cirka 25 procent.
Sedlens motiv:
Forsiden har et portræt af Arturo Prat, der findes på andre sedler, og som vel nærmest er for chilenere, hvad Tordenskjold er for danskere — en stor, hæderkronet flådekaptajn i landets forhistorie, en nationalhelt. Han deltog i flere søslag mod spanierne i 1860'erne, men døde under Salpeterkrigen i El combate naval de Iquique, »Slaget ved Iquique« den 21. maj 1879 i kamp mod peruvianske fartøjer. Dagen er nu national mærkedag.
Med inskriptionen »Fundacion de Santiago«, altså »Grundlæggelsen af Santiago« er på bagsiden afbilledet Pedro de Valdivia, den spanske conquistador, der i 1541 grundlagde Chiles senere hovedstad.
50 escudos, 1962
Monetære forhold:
I 1960'erne var prisinflationen lidt lavere end i 50'erne, men ikke desto mindre på cirka 25 procent.
Sedlens motiver:
På forsiden ses et portræt af præsident Arturo Alessandri. Han var først præsident i en omtumlet periode i 1920'erne, hvor der indtraf nogle kup. Senere igen præsident i perioden 1932-38. Var en så blændende taler og agitator, at det af nogle betegnes som demagogi.
Bagsiden viser et billede af Chiles nationalbank, Banco Central de Chile, der ligger centralt i Santiago, bl.a. tæt på præsidentpaladset, La Moneda, der — som navnet afslører — husede den oprindelige, kongelige mønt under kolonitiden.
500 escudos, 1972
Monetære forhold:
I 1971 voksede pengemængden til over det dobbelte i Chile. I 1972 oplevede man en prisinflation på flere hundrede procent på grund af bl.a. underskudsfinansieret finanspolitik.
Sedlens motiv:
På denne seddels forside ser man ikke en præsident, general, admiral eller lignende, men i overensstemmelse med den marxistiske regerings ideologi en arbejder, nærmere betegnet en minearbejder. Under motivet står der »1971 ano de la nacionalizacion del cobre, salitre y hierro«, altså »1971 året for nationaliseringen af kobberet, salpeteren og jernet«.
Bagsiden viser den nationale stolthed, den store åbne kobbermine, Chuquicamata.
100 escudos, 1969
Monetære forhold:
Inflationene var høj i 1960'erne, men Chile havde faktisk store valutareserver, i 1969 på flere hundrede millioner US-dollars.
Sedlens motiv:
Forsiden viser et portræt af Manuel Rengifo, som var parlamentariker i både første- og andetkammeret fra 1828 samt minister under præsidenterne José Joaquín Prieto Vial og Manuel Bulnes Prieto i 1830'erne og 1840'erne.
Bagsiden viser La Escuadra Libertadora, »befrielseseskadren«, som i 1818 var en del af de stridskræfter, der sikrede Peru og Chile uafhængighed af Spanien.
|
I 1975 blev escudo'en erstattet af »den ny peso« i forholdet 1000:1 efter som ovenfor beskrevet endnu en periode med voldsom inflation.
50 pesos, 1981
Monetære forhold:
I 1981 var prisinflationen på tyve procent, hvilket er højt i historisk perspektiv, men lavt i forhold til f.eks. ti år tidligere. Man var nu i gang med at gennemføre en monetaristisk pengepolitik og en liberalisering og markedsorientering af den chilenske økonomi.
Sedlens motiv:
Forsiden har et portræt af Arturo Prat, som vel nærmest er for chilenere, hvad Tordenskjold er for danskere — en stor, hæderkronet flådekaptajn i landets forhistorie, en nationalhelt. Han deltog i flere søslag mod spanierne i 1860'erne, men døde under Salpeterkrigen i El combate naval de Iquique, »Slaget ved Iquique« den 21. maj 1879 i kamp mod peruvianske fartøjer. Dagen er nu national mærkedag.
Bagsiden viser La Escuadra Libertadora, »løsrivelseseskadren«, som i 1818 var en del af de stridskræfter, der sikrede Peru og Chile uafhængighed af Spanien.
100 pesos, 1981
Monetære forhold:
I 1981 var prisinflationen på tyve procent, hvilket er højt i historisk perspektiv, men lavt i forhold til f.eks. ti år tidligere. Man var nu i gang med at gennemføre en monetaristisk pengepolitik og en liberalisering og markedsorientering af den chilenske økonomi.
Sedlens motiv:
Forsiden har et portræt af Diego Portales, forretningsmanden, der skabte portales-staten, et politisk regime med et stærkt præsidentembede, en stærk politisk og økonomisk elite og en svag kongres, sikret ved forfatningen af 1833. Aldrig selv præsident, men landets reelle hersker. Dræbt i 1837 under tilfangetagelse i forbindelse med borgerkrigslignende tilstande.
2000 pesos, 2002
Monetære forhold:
Fra 1998 og i årene frem var inflationen på under fem procent, som i resten af den vestlige verden. Det er selve en moderne centralbanks fremmeste opgave og mål at holde prisudviklingen nede på det niveau. Centralbankernes primære redskab til at opnå dette er de såkaldte markedsoperationer, bl.a. køb og salg af indskudsbeviser i vekselvirkning med den private finanssektor. En konsekvens af dette monetære regime er dog tendensen til kapitalkoncentration samt aktie- og boligbobler.
Sedlens motiv:
Manuel Rodríguez var en af forkæmperne i uafhængighedskampen mod spanierne i starten af det nittende århundrede og er berømt for at operere forklædt som bl.a. munk, for at svømme over floder o.s.v. Efter det afgørende slag ved Maipu (som er et tema på andre sedler her, og berørt her på siden) udnævnte han sig selv til chef for Santiago. Han var anfører for Husares de la muerte, »dødshusarerne« og i modsætningsforhold til Bernardo O'Higgins. Han blev skudt i ryggen i 1818. Manuel Rodríguez er et nationalt ikon, og hyldes f.eks. af såvel en militant marxistisk bevægelse som FPMR, som af den chilenske hær.
Bagsidens billede er af kirken »Iglesia de los Dominicos«, den dominikanske kirke, der ligger i Santiago. Kirken stod færdig i 1811, bygget for en pengedonation givet i 1803, og hedder for øvrigt egentlig »Iglesia de San Vicente Ferrer«.
5000 pesos, 2003
Monetære forhold:
Fra 1998 og i årene frem var inflationen på under fem procent, som i resten af den vestlige verden. Det er selve en moderne centralbanks fremmeste opgave og mål at holde prisudviklingen nede på det niveau. Centralbankernes primære redskab til at opnå dette er de såkaldte markedsoperationer, bl.a. køb og salg af indskudsbeviser i vekselvirkning med den private finanssektor. En konsekvens af dette monetære regime er dog tendensen til kapitalkoncentration samt aktie- og boligbobler.
Sedlens motiv:
På forsiden er et portræt af den chilenske forfatterinde Gabriela Mistral, der i 1945 fik Nobelprisen i litteratur.
Bagsiden har en gengivelse af det motiv, der er på den guldmedalje, som Gabriela Mistral fik ved pristildelingen i 1945.
20000 pesos, 1998
Monetære forhold:
Fra 1998 og i årene frem var inflationen på under fem procent, som i resten af den vestlige verden. Det er selve en moderne centralbanks fremmeste opgave og mål at holde prisudviklingen nede på det niveau. Centralbankernes primære redskab til at opnå dette er de såkaldte markedsoperationer, bl.a. køb og salg af indskudsbeviser i vekselvirkning med den private finanssektor. En konsekvens af dette monetære regime er dog tendensen til kapitalkoncentration samt aktie- og boligbobler.
Sedlens motiv:
På forsiden er et portræt af Andrés Bello (1781-1865) der var født i Caracas i Venezuela og var digter, filolog, jurist og underviser. Levede sine første årtier i Caracas, de næste i London og sine sidste 35 år i Chile. Medgrundlægger af Universidad de Chile i 1842 og en stor skikkelse i chilensk kultur og historie.
På bagsiden vises netop den gamle hovedbygning til Universidad de Chile.
|
|
