|
|
|
Det nordlige Chile under Inka-riget fra ca. 1400: |
Chile var på før spaniernes ankokst beboet i nord af Aymará- og Quechua-indianere; nogle ret højt udviklede kulturer. De var i 1400-tallet blev indlemmet i Inka-riget – et stort kejserdømme, der fra ca. 1100 strakte sig over hele regionen med en række på 12 inkaer, kejsere kunne man sige, frem til 1533. Der levede måske 15 milioner mennesker i Inka-riget. De forskellige kulturer underlagt Inka-riget havde udstrakt selvstændighed, blot de anerkendte inkaen som Solens guddommelige søn og indordnede sig under den stramme sociale orden med stænder og sociale klasser, adel, præstestand m.m. Riget havde kunstvanding, et udviklet vejnet, postvæsen m.m. I 1533 gik riget og efterhånden de underlagte kulturer til grunde på grund af de spanske erobrere, conquistadores.
|
|
Den sydligere del: |
I midten af og sydpå i det nuværende Chile levede araukanerne, som ikke havde været under inka-styre. Det var mere primitive kulturer, bl.a. uden et skriftsprog, men dog med fælles sprog. De var overvejende samlere, jægere og fiskere, der levede i små grupper, der flyttede meget rundt som nomader. De var meget stridbare, hvilket holdt både inkaerne og senere spanierne væk.
|
|
Magellans opdagelse: |
Den portogisiske søfarer Fernão de Magalhães (1480-1521) var, så vidt man ved, den første europæer, der så det land i Sydamerika, der i dag er Chile. Det skete 21. oktober 1520. Magalhães sejlede da i spansk tjeneste på den første jordomsejling med fem skibe og 240 mand. Magellanstrædet mellem Sydamerika og Ildlandet er opkaldt efter ham. Han døde i øvrigt før rejsen var fuldendt - med eet skib og atten mand tilbage.
|
|
Den første kontakt: |
De første spaniere i området, der er det nuværende Chile, var misfornøjede over områdets krigeriske indianere og manglen på ædle metaller. Men en Pedro de Valdivia grundlagde byen Santiago d. 12. februar 1541 og blev denne ny kolonis første guvernør. Kolonien var i øvrigt underlagt vicekongen i Lima i Peru, som igen var underlagt den spanske konge. Peru var en mere etableret koloni, der havde større forekomster af ædle metaller. Man søgte efter de ædle metaller guld og sølv sydpå, med stadig modstand fra araukanerne, men indså, at denne kolonis største nytte ville blive som landbrugsland.
Det anslås, at der var ca. en million araukanere, da spanierne kom til, og at det blev formindsket til ca. halvdelen i løbet af de næste hundrede år p.g.a. kampe og sygdom. I det hele taget blev de indianske befolkninger enormt minimeret i antal, først og fremmest fordi de indfødte ikke havde modstandskraft over for europæernes sygdomme. Som eksempel kan nævnes Peru nordpå, som det lykkedes 180 (!) spaniere at erobre, først og fremmest i kraft af de sygdomme, de medbragte!
Kontakten mellem de indfødte indianere og spanierne var overvejende fjendtlig, og kan sammenlignes med europæernes senere forhold til de nordamerikanske indianere. I modsætning til dette står forholdet mellem de indfødte og i sin tid inkaerne, som blot var et forhold af underlæggelse, men ikke nærmeste udslettelse. Dog var der meget samkvem mellem de indfødte og erobrerne, hvorved hurtigt opstod en stor blandingsgruppe, mestizerne, som blev i overtal, og også er det den dag i dag.
|
|
En nation dannes: |
Folk i kolonien brød sig ikke om der peruvianske herredømme. Der opstod efterhånden en befolkning i kolonien, der bestod af criollos, kreoler – altså spaniere født i kolonien, og mestizer, der snart overgik spanierne i antal. Dels kom spanierne til det ny land stort set uden kvinder og fik derfor mere eller mindre etablerede forhold til de lokale kvinder, dels overlevede de blandede børn også bedre end de indfødte, der døde i ufatteligt antal af europæernes sygdomme. Der var desuden et beskedent antal negerslaver. Mestizerne var utilfredse med at blive regeret fra Lima, og kreolerne trætte af at blive regeret af dem, der var peninsulares, altså spaniere født i den gamle verden, Spanien.
En mapuche-høvding, Lautaro, samlede en hær og ødelagde et fort i Tucapel i 1553. I den forbindelse blev Valdivia tortureret og dræbt. Lautaro blev selv dræbt i kamp med spaniere i 1557. Gennem hele kolonitiden var området syd for Río Bío-Bío, som er den flod, der udmunder i Stillehavet ved byen Concepción ca. 500 km syd for Santiago kontrolleret af auraukanere og stort set ikke farbart for europæere.
|
|
Indianerkultur:
