|
Beliggenhed: |
Chile ligger på kontinentet Sydamerika. Til vest er der kyst mod Stillehavet, mens den østlige grænse ligger i Andesbjergene. Desuden hører til landet: Påskeøen, Isla de Pascua, og Isla Sala y Gomez, Juan Fernández-øerne og dele af Ildlandet, Tierra del Fuego, syd for Magellanstrædet. Det sydligst punkt her er Kap Horn. Desuden gøres der krav på dele af Antarktis. |
|
Størrelse: |
Areal: 756.950 km2, dvs. over dobbelt så stort som Tyskland. Med sin længde på ca. 4300 km (områderne på Antarktis ikke medregnet) er Chile verdens længste land, nord til syd. Bredde: 100-200 km. Kystlinie: 6435 km.
|
|
Klima: |
Den nordlige og mellemste del har subtropisk klima. Den sydlige tempereret klima.
|
|
Årstider og tidszoner: |
Da landet ligger syd for Ækvator, ligger sommer og vinter omvendt i forhold i Danmark på den nordlige halvkugle, og chilenerne oplever derfor forår, når vi har efterår og vise versa. Fordi landet er så smalt i øst-vest-gående retning, ligger hele landet i samme tidszone, nemlig GMT - 4 timer, d.v.s. egentlig 5 timer efter Danmarks standardtid. Men hvor vores sommertid går fra marts til oktober går deres fra oktober til marts, hvorunder chilenerne kun er 3 timer efter Greenwich Mean Time. I øvrigt: Da det nordlige Chile ligger så tæt på Ækvator, som det gør, er dag og nat i dette område omtrent lige lange året rundt. Solen står således under sommertiden op ved otte-tiden i Nordchile.
Påskeøen er yderligere to timer efter fastlandschile.
|
|
Terræn: |
I nord ligger Atacama-ørkenen, der er een af verdens tørreste med til tider op til tyveårsperioder uden nedbør overhovedet. Det er her i nord, salpeteren er, og også størsteparten af kobberforekomsterne.
Tørheden viser sig også ved steder med 350 skyfri dage om året, hvorfor der ligger nogle store rumteleskoper i ørkenen, da den konstante tørhed muliggør gode resultater ved modtagelse af radiosignaler med meget kort (1 mm og mindre) bølgelængde.
|
|
|
Midt i landet ligget den nord-syd-gående dal, El valle central, mellem to bjergkæder, Andesbjergene mod øst, og en kæde ud mod Stillehavet mod vest. Dalen strækker sig omtrent tusinde kilometer fra Aconcagua-floden lidt nord for Viña del Mar, Valparaíso og Santiago i nord, til Puerto Montt i syd. Hovedstaden Santiago ligger som sagt i den nordlge del af dalen, som er meget frugtbar, og gennemløbes af talrige floder med udspring i Andesbjergene på tværs. Bl.a. er der nu en betydelig vinproduktion. |
|
|
I øst Andes-bjergene, Los Andes, den 7500 km lange bjergkæde langs Sydamerikas vestkyst. Kæden strækker sig fra Trinidad i nord til Kap Horn i syd. Chiles højeste punkt er tinden Ojos del Salado, som er 6887 m højt, og dermed den næsthøjeste tinde i Andesbjergene, efter el Aconcagua, eng.: Mount Aconcagua, som er 6962 m over havoverfladen, og ligge i nærheden på den argentinske side af grænsen.
|
|
|
I syd er der skovrigt med tusindvis af øer, og syd for kontinentet ligger Magellan-strædet.
|
|
|
Helt mod syd i Ildlandet ligger Sydamerikas Horn, Kap Horn, Cabo de Hornos.
|
|
Mineralforekomster m.v.: |
Anslået 40% af verdens kobberforekomst findes i Chile. Desuden er der forekomster af salpeter, jernmalm, kul, svovl, mangan, molybdæn, jod, guld og sølv. Desuden har landet store ressourcer af tømmer.
|
|
Større byer: |
Hovedstaden Santiago er klart den størst by. Derudover er der: Puente Alto, Concepción, Viña del Mar, Temuco, Valparaíso, Talcahuano, Antofagasta.
|
|
Øvrigt: |
Der forekommer jordskælv i Chile, og der er aktive vulkaner.
Højeste punkt i Chile: Nevado Ojos del Salado, 6880 m.
|
|
|
Påskeøen, som blev opdaget af hollandske søfolk Påskedag 1722, hører til Chile.
|
|
|
Robinson Crusoe-øen, Isla Juan Fernández hører også til Chile, og ligger over 600 km ud fra kysten ved Valparaíso. Her levede en mand efterladt i fire år i 1700-tallet, og det gav inspiration til Daniel Defoes berømte bog, Robinson Crusoe.
|
|
Oprindelig befolkning: |
Den oprindelige befolkning i det, der i dag er det nordlige Chile, var Aymara-indianere, som var agerdyrkere og fiskere, med stammer som Aymara, Quechua, Atacameño, Chango, Diaguita og Chuqui (sidstnævnte har givet navn til den store Chuquicamata-kobbermine). De var underlagt Huari-imperiet med centrum i det nuværende Bolivia ca. 600-1000, hvilket dog ikke have større betydning for befolkningssammensætningen. Det nordlige områdes stammer blev igen underlagt et imperium, Inka-riget, fra ca. 1400, hvilket dog heller ikke havde nævneværdig betydning for selve befolkningssammensætningen og kulturen som sådan.
I den midterste del af det nuværende Chile levede araukanerne, hvoraf den største stamme var Mapuche og en anden Picunche. De var ikke underlagt Inka-riget. Man anslår, at den samlede araukaner-befolkning i år 1530 var i størrelsesordenen 1 million. Picuncherne var overvejende fastboende agerdyrkere, mens mapucherne var jægere, samlere og agerdyrkere og levede i mindre, nomadiske grupper. De af dem, der levede i El valle central var mere fastboende, mens de sydligere stammer, som var beslægtede med Araukanerne – Pehuenche, Huilliche og Puelche – levede mere primitivt. Især Mapuche-stammen skulle med tiden vise sig at yde koloniserningsforsøg af først inkaerne og siden spanierne hård modstand, hvorfor Mapuche-stammen og især en Mapuche-høvding som Lautaro fra 1500-tallet den dag i dag er stærke nationale symboler.
Helt sydpå i det nuværende Chile og helt ned til Ildlandet, Tierra del Fuego levede endnu mere primitive stammer, bl.a. Chonos, Tehuelche, Ona, Yahgan og Alakaluf, der først meget sent fik kontakt med europæerne, men til gengæld stort set er uddøde nu efter europæisk indtrængen.
|
|
Mestizer: |
På trods af den brutale spanske koloniering blandedes den opringelige befolkning og de indtrængende spaniere hurtigt, hvorved blandingen af indianere og spaniere, kaldet mestizer, hurtigt blev den største befolkningsgruppe og også er det den dag i dag.
|
|
Raceproblemer m.v.: |
At det for det meste har medført voldsomme konflikter, når befolkningen i et land er blevet etnisk, religiøst og racemæssigt blandet, er historiebøgerne fyldt med vidnesbyrd om. De spanske conquistadores's kolonisering af Chile er en brutal og blodig historie, skønt ikke den værste i sammenligning med andre steder i Sydamerika. Den spanske indvandring til Chile var ikke en almindelig, utvungen ændring af Chiles befolkningssammensætning, men derimod en indvandring at en koloniserings- og besættelsesmagts befolkning, med gevaldige sociale, økonomiske og kulturelle konsekvenser; bl.a. er det officielle sprog blevet besættelsesmagtens — spansk. I andre lignende tilfælde i verden har det medført umådelige spændinger og had.
Der tegner sig et relativt konfliktfrit billede af Chile i den henseende, i hvert fald hvis man ser bort fra sammenstødene med Mapuche-folkene syd for Santiago-dalen, som er pågået frem til nyere tid. Det er ingen tvivl om, at de chilenere med rent arisk, europæisk ophav betragtes som en slags overklasse. Igennem landets historie har skellene faktisk været dybere med hensyn til social-økonomiske forhold end til etnicitet, altså der har været tale om et samfund præget af klasseskel snarere end af etniske skel.
|
|
Befolkningen,
år 2003: |
Det anslås, at der i dag er ca. 5% rene indianere i den chilenske befolkning, og at ca. 30% er rent hvide. De resterende, og hovedparten, altså mestizer. Af den hvide befolkning er klart størstedelen af spansk afstamning, og der tales da også spansk, dog med en særlig, chilensk accent. Derudover er der er mindre - dog betydeligt - islæt af tyskere. I Chile findes desuden den største gruppe palæstinensere uden for Mellemøsten, og faktisk bor 1 ud af 20 palæstinensere i verden i Chile. Den langt overvejende del af denne gruppe er kristne palæstinensere; en mindre del er jødiske og muhammedanske.
|
|
Befolkningstal: |
1817: 650.000
1836: 1.031.000
1855: 1.400.000
1875: 2.075.971
1885: 2.497.797
1895: 2.688.000
1907: 3.250.000
1920: 3.750.000
1930: 4.464.000
1952: 5.900.000
1970: 9.300.000
1982: 11.275.000
1990: 13.000.000
1998: 14.800.000
2002: 15.600.000
2007: 16.300.000
2015: 17.900.000 ? (I følge fremskrivning af FN)
|
|
Indledning: |
Sproget i Chile er spansk, men da landet har været relativt isoleret i den latinamerikanske verden, har chilensk spansk sit helt eget præg, der gør, at selv spanskkyndige kan komme i problemer sprogligt — i tillæg til at chilenerne taler meget hurtigt og ikke særlig distinkt!
|
|
Udtale: |
Det fremmeste kendetegn ved chilensk spansk er, at der er nogle bogstaver/lyde, der ikke udtales. S-, b- og d-lyde udelades i udtalen af visse ord. Hvor en spanier normalt ville sige »Mange tak« som muchas gracias, og udtale s'erne, siger en chilener mucha gracia. Således f.eks. også i Estados Unidos, »De Forenede Stater«, som i Chile udtales »Esta’o’ Uni’o’«, hvor også d'erne udelades. »Øerne«, las islas, vil af en chilener ofte blive udtalt »la isla« eller evt. endda »la ila«, hvilket gør det svært at skelne mellem ental og flertal, singularis og pluralis. Den andetsteds omtalte spise empanada vil ligeledes i Chile kunne høres udtalt »empaná«.
Desuden er der særpræg i bøjningen af ord, hvor chilenere siger »hablaí« i stedet for hablas og »tení« i stedet for tienes.
JA og NEJ vil i Chile i stedet for Sí og No nogle gange blive tilføjet -po til »Sípo« og »Nopo«. Dette giver udsagnet eftertryk.
|
|
Chilensk talesprog: |
Chilenerne bruger desuden ord, der ikke findes i resten af den spansktalende verden. F.eks.:
Al tiro — nu, med det samme
Choro — fedt, sjovt
Copete — alkohol
Correr(se) las tejas — »mos i hætten«, »fis i kasketten«
Cuico — yuppy, overklasse
Curado — fuld, beruset
Filo — glem det
Fome — kedeligt
Lata — kedeligt
Maestro chasquilla — tusindkunstner
Micro — bybus
Pega — job
|
|
Araukanske ord: |
De indianere, der boede i området før spanierne kom dertil, har også efterladt deres sproglige præg i landet, særlig i stednavne. Selve landets navn, Chile, er angiveligt et araukansk ord, der betyder »fjernt land« eller »Verdens ende«. Navnet for den nordlige havneby Antofagasta er ligeledes et araukansk ord, der betyder »kobberets skjulested«. Havnebyen noget nord for Antofagasta, Iquique, har navn efter ordet for »løgneren«.
|
|
Chiles nationalfugl: |
| | |
© Birding.About.com.
|
Chiles nationalfugl er andeskondoren, Vultur gryphus, spansk: Cóndor andino eller Cóndor de los Andes. Det er verdens største landlevende flyvedygtige fugl, med et vingefang på op til over tre meter og en vægt på 10-15 kg. Den har tidligere været udrydningstruet, bl.a. fordi den formerer sig enormt langsomt: Andre dyr og andre fugle har måske parringstid een gang om året, men kondoren kun hvert andet år, og lægger eet æg. Ungen bliver hos forældrene i over et år. Til gengæld kan kondoren leve i over 50 år. Føden er ådsler; kun sjældent jager den, og kløerne er faktisk ikke beregnede til det. Hannen har grå øjne; hunnen røde. Med de enorme, brede vinger kan de svæve hundredevis af kilometer rundt i Andesbjergene næsten uden at slå med vingerne, men ved at finde opdrift.
|
|
Chiles nationalmelodi: |
Chile fik sin første nationalhymne Himno Nacional de Chile, eller Canción Nacional, i 1819. Den var på Argentinas nationalhymnes melodi, og teksten var stærkt anti-spansk. I 1847, under præsident Manuel Bulnes Prieto, blev teksten ændret til den, der findes i dag.
Der er seks vers, og normalt afsynges kun 5. vers og omkvædet :
Puro, Chile, es tu cielo azulado,
puras brisas te cruzan también,
y tu campo de flores bordado,
es la copia feliz del Edén.
Majestuosa es la blanca montaña
que te dio por baluarte el Señor,
y ese mar que tranquilo te baña,
te promete futuro esplendor.
Dulce Patria, recibe los votos
con que Chile en tus aras juró
que o la tumba serás de los libres,
o el asilo contra la opresión.
Det er oversat til dansk omtrent:
Ren, Chile, er din blå himmel,
rene briser blæser over dig,
og din jord, broderet med blomster,
er en glædelig kopi af Edens Have.
Majestætisk er det hvide bjerg,
Herren gav dig som bolværk.
Og havet, som roligt bader dig,
giver dig løfter om fremtidig glans.
Søde fædreland, modtag det løfte,
at Chile, der sværges dig,
at du enten bliver de fries grav,
eller et helle for undertrykkelse.
|
Nationalmelodien:
Afspil MP3-fil
Download, 2,2 MB
|
|
