| |
Avisartikel |
Lolland-Falsters Folketidende, 19. august 1906 |
|
Maribo Amts politiske Avis og Advetissementsblad.
Stort Jordskælv
i
Sydamerika.
—:—
Flere Byer ødelagte.
Mange hundreder Mennesker omkomne.
Søndag 19de August 1906
Paa Jordskælvsstationen i Hamborg registreredes kort efter Midnat Torsdag Nat et større Jordskælv. Uroen i Apparatet varede flere Timer.
Det varede ikke saa kort, inden man fik at vide, hvor Jordskælvet havde fundet Sted, men Fredag Eftermiddag indløb der over New York forskellige Telegrammer om, at det er Chile i Sydamerika, der er bleven hjemsøgt af Jordskælvet, og efter de senere indløbne Efterretninger ses det, at man her staar over for en Gentagelse af San Francisco-Katastrofen. Byen Valparaiso ved Sydamerikas Vestkyst, der er Havneby for Hovedstaden Santiago og har ca. 100,000 Indbyggere, har lidt samme Skæbne som San Francisco, flere andre Byer er ødelagte, og mange hundreder Mennesker dræbt, og Tusinder har mistet alt.
Vi gengiver Telegrammerne, som vi har modtaget dem gennem R.B.:
New York, 17. August. Efter hertil indløbne Kabelmeldinger er Valparaiso, Chile, bleven hjemsøgt at et Jordskælv. Mange Personer er dræbt og mange saarede. Alle Bygninger er beskadigede, og i alle Dele af Byen raser Ildebrande. Telegrafforbindelserne med Sydamerika er ødelagte paa nær Forbindelsen via Lissabon.
London, 17. August. Til Reuters Bureau telegraferes fra New York: Foruden Valparaiso er ogsaa Mondoza i Argentinien bleven ramt af Jordskælvet. Efter flere hertil indløbne Beretninger er den anrettede Skade og Tabet af Menneskeliv stor. Disse Beretninger er dog endnu ikke blevne bekræftede.
Berlin, den 18. I Følge et Telegram til en herværende Bank fra Valparaiso er Halvdelen af Byen ødelagt. I den ødelagte Del af Byen var der baade Forretninger og private Huse.
Hamborg, den 18. »Nordd. Bank« har modtaget følgende Telegram fra Valparaiso: Mange Huse er ødelagte ved Ild. Om Skadens Størrelse kan endnu intet meddeles. Bankerne er lukkede.
Bremen, den 18. I Følge et hertil indløbet Privattelegram fra Havnestaden Iquique i Chile, er denne slet ikke berørt af Jordskælvet.
Buenos-Aires, den 18. Et Telegram fra Mendoza melder, at en Del af de chilensiske Byer Andes, Santa Rosa og De Los Andes er blevne ødelagte ved Jordskælvet. Mange Mennesker er omkomne. Der hersker stor Panik, da al Forbindelse med det øvrige Chile er afbrudt.
New York, den 18. Fra Galvestone i Texas meldes, at den derværende Kabelstation havde direkte Forbindelse med Stationen i Valparaiso indtil denne ordinært lukkede Torsdag Aften Kl. 11,30. Valparaiso meldte kortvarige Jordrystelser hele Dagen, og Telegrafisterne nødsagedes hyppigt til at flygte fra Apparaterne. Mange Huse var jævnede med Jorden, og Tabet af Menneskelig formodedes at være stort. Telegraflinjerne over Andesbjærgene og Forbindelserne Syd paa var afbrudte.
Til New-York Sun telegraferes fra Lima i Peru, at et frygteligt Jordskælv hjemsøgte Valparaiso ved 8 tiden Torsdag Aften. Ligesom i San Francisco efterfulgtes Jordskælvet af et samtidigt Udbrud af mange Ildebrande. Fra Plaza Orden bredte Ilden sig nord paa. Ilden er endnu ikke slukket. Mange Huse er ødelagte. Alle Bygninger i den indre By er mere eller mindre beskadigede af Jordskælv eller Ildebrand. Alt Forretningsliv hviler. Bankerne holdes lukkede. Forsyningen med Gas og Elektricitet er afbrudt. Mange Familjer er flygtede fra Byen. Havnen er ikke bleven ramt af Katastrofen. I F. Sun har »South American Telegraph Company« modtaget en Melding, hvoraf det fremgaar, at alle Forretningshuse i Valparaiso er lukkede, og at der ikke er snarlig Udsigt til Genoprettelse af Telegrafforbindelsen med Santiago og Buenos Aires.
New York, d. 18. Til New York Herald telegraferes i Gaar fra Valparaiso: Uden mindste forudgaaende Varsel indtraf Jordskælvet i Aftes ved 8 Tiden. Hundreder af Mennesker dræbtes strax. Andre Hundreder indespærredes i Ruinerne og brændtes til døde, før Hjælpen kunde naa dem. Der udbrød Ild strax efter det første Jordskælvsstød, og af offentlig Virksomhed lammedes med et Slag. Der opstod Panik og ubeskrivelig Forvirring. Man har intet hørt fra Santiago, og frygter derfor, at Byen har haft den samme Skæbne som Valparaiso. Intet af de Tog, der siden det førte Jordskælvestød afgik fra Santiago til Valparaiso er ankommet hertil. Alle Tunneller er spærrede og Banelinjen er ødelagt paa en Strækning af mange Mil. Korrespondenten meddeler, at man mærkede 2 kraftige Stød, at hvilke det andet fulgte umiddelbart efter det første og fuldendte dettes Ødelæggelsesværk. Branden udbrød øjeblikkelig i Forretningskvarteret, og ved Midnatstid opstod det Ild i Villavista-Kvarteret, som snart ogsaa var dødsdømt.
|
| |
Avisartikel |
Lolland-Falsters Folketidende, 31. december 1907 |
|
Maribo Amts politiske Avis og Advetissementsblad.
Et Blodbad i Chile.
I Salpeterværkerne i Iquique, hvor der i de sidste Uger er forefaldet Uroligheder blandt strejfende Arbejdere, kom det til et Sammenstød med nogle Tropper, der var sammenkaldte for at opretholde Orden. Disse gjorde Brug af Maskingeværer, og der blev dræbt henved 200 strejfende Arbejdere. Iquique er Hovedstad i Provinsen Tarapoca og er et Midtpunkt for Salpeterhandelen. Byen er nedbrændt flere Gange, sidste Gang i 1880.
|
Chile er anderledes men skyggejobs kan give Allende kvaler
Af INGER MONDRUP Informations Chile-korrespondent
Trods en del uro og voldsanvendelse fra den chilenske højrefløjs side — med mordet på general Rene Schneider som klimaks — nåede Salvador Allende i går frem til præsidentposten som den første socialist i Latinamerika, der har nået dette embede ved demokratiske valg. I sig selv er dette udtryk for, at Chile er et specialtilfælde i verdensdelen, men det betyder ikke, at Allendes vanskeligheder er overstået. Hvis den store korruption fører en tilbagetrykken tilværelse i Chile, florerer den lille korruption til gengæld, og dette bliver et at Allendes største problemer i arbejdet for at skabe en socialistisk stat, skriver Informations Chile-korrespondent Inger Mondrup.
SANTIAGO, i november — De sidste måneders begivenheder i Chile har bevist rigtigheden at påstanden om, at Chile på en lang række punkter adskiller sig væsentligt fra de øvrige latinamerikanske lande. Socialister, kommunister og andre revolutionære grupper har — måske mere uantastet, end det kunne være foregået i Europa — tilkæmpet sig et parlamentarisk flertal og med dette bragt marxisten Salvador Allende frem til præsidentembedet.
Det chilenske militær — der ikke er noget specielt venstreorienteret militær — har (især til udenlandske iagttageres forbavselse) respekteret forfatningen, til trods for, at det hverken fra den udenlandsk imperialisme eller fra de lokale kapitalister har skortet på opfordringer til at gribe ind med militær magt, og til trods for, at den højreekstremistiske guerilla med mordet på hærchefen general René Schneider endog syntes at have skabt en fornuftig baggrund for en retfærdiggørelse af et militærkup (ingen ærekær chilensk general ønsker sit navn opført i historien som udemokratisk kupmager.)
Ikke kup ...
Politiet, ”Los carabineros”, af hvilke der findes 70.000 i landet, har i forbindelse med mordet på general Schneider arbejdet loyalt og perfekt med opklaringsarbejdet. Selv prominente (og næsten folkekære) personer er havnet i Santiagos fængsel og venter nu på straffen for anslaget mod nationenes sikkerhed og hærchefens liv — dette til trods for, at det chilenske politi ikke er noget specielt venstreorienteret politi og til trods for, at det heller ikke har skortet på opfordringer til politiet om at gribe ind med magt for at tvinge Chile tilbage i kapitalismens sikre havn.
[ ... ]
... men vennetjenester
Politiet er ubestikkeligt og fantastisk retlinet og hæderligt, og man kan heller ikke med penge, gaver eller andre midler få sine sager hurtigere gennem ministerkontorer eller tiltuske sig domstolenes medhold — og så eksisterer der alligevel i Chile en særdeles veludviklet korruption, der sammen med de øvrige vanskeligheder, det nye styre står overfor, måske vil komme til at repræsentere et alvorligt minus den dag, da revolutionens regnestykke skal gøres op.
Chile er venskabets land. Har man venner — og det er næsten uundgåeligt at få sådanne i Chile — så kan så at sige alt ”klares”. Er man f.eks. i familie med en, som har en god ven inden for politiet, så kan et kørekort, et næringsbrev eller en bevilling let ”klares” eller et bødeforlæg kan annulleres. Har man en god ven, der arbejder som værkfører, professor eller i en bank kan man være sikker på, at han både kan og vil hjælpe en til at få et job. ”Forbindelser” er sagen i Chile. Og samtlige offentlige kontorer, institutioner og organisationer (men også utallige private foretagender) er ganske enkelt fyldt til randen med personer, som tilsyneladende ikke mangler god vilje, men til hvem der ganske enkelt ikke findes arbejde.
Skyggejobs
Den statslige udviklingsorganisation CORFO, der ellers ofte er blevet fremhævet som noget af det mindst korrupte, og på hvilken Salvador Allende i høj grad regner med at basere sine udviklingsbestræbelser, er fuldt til randen med personer, som ikke ved, hvad de skal fordrive arbejdstiden med. I det hele taget springer det ved besøg på fabrikker, uddannelsesinstitutioner, kontorer og ander arbejdspladser i øjnene, at det nærmest vrimler med mennesker.
En maskinarbejder ved en drejebænk kan regne med mindst to permanente medhjælpere (altså 3 voksner personer ved een drejebænk) En professor ved universitetet kan regne med indtil flere voksne medhjælpere, som tager sig af at hente kridt og tørre tavle ud og omdeling af papir for på den måde at lette arbejdet for ”el maestro”.
[ ... ]
Flipproletarer
Lønningerne er elendige. En pæn middelklassemand (med moderigtigt ulasteligt jakksæt købt på afbetaling) tjener omkring 1500 til 3000 escudos om måneden, hvilket svarer til 500-1000 d.kr., og da man umuligt kan eksister for dette beløb, må man selvsagt have andre jobs (skaffet af andre venner), så normen i middelklassen er, at man har to eller tre arbejdspladser på samme tid. Dette har bevirket, at utallige personer trods den bedste vilje ganske enkelt er ude af stand til at udrette noget af det, de i teorien er sat til at udføre.
Antallet af årlige sygedage er enormt, antallet af ”møder ude i byen” er enormt, antaller at ”permisos” (tilladelse til at bruge er par timer af arbejdsdagen til private ærinder) er enormt — så enormt, at man nærmest bliver forbavset, hvis man finder den, man søger på sin plads til rette tid. Begrebet rettidighed eksisterer simpelhen ikke i Chile.
Kaos truer planerne
Under vesturopæisk synsvinkel forekommer denne form for korruption naturligvis forkastelig. [ ... ] Men for chilenerne (der i høj grad er opmærksom på problemerne) er den vesteuropæiske arbejdsdisciplin og trofasthed over for sagen gold — i sammenligning med den værdi, der ligger i at hjælpe gode venner, som nødvendigvis må have et levebrød for at kunne eksistere.
Her står altså Salvador Allende og skal realisere en socialistisk samfundsorden. Med over en million personer samlet i en middelklasse, som bogstaveligt talt sidder fast til halsen i rod of forvirring, og til hvem der, hvis situationen bliver analyseret tl bunds, næsten ikke findes dags gerning.
Salvador Allende skal nationalisere storindustrien, bankvæsen, mineforetagender, transportvæsen og skoler osv., hvis kontorer er fyldt til randen med ”amigos”, som i mange år ikke har udrettet et stykke alvorligt arbejde, men som har vænnet sig til at leve på et niveau, som ligger en anelse over den simple ”obreros” (arbejder), og som gennem en borgerlig opdragelse har lært at foragte enhver form for legemligt arbejde.
Hvem rammer reformerne?
[ ... ]
Salvador Allende har ikke undladt at gøre opmærksom på, at hele samfundsapparatet må og skal gennemgå en radikal omlægning, og at arbejdsmoralen må og skal højnes. Der skal produceres og planlægges, der skal arbejdes målbevidst i alle led — i hvert lille skummelt kontor skal der sættes skik på tingene, men det skal nok vise sig, når man tage fat på at undersøge, hvad i grunden alle de mennesker, som flimrer forbi ved fabriksbesøg eller besøg på skoler, kontorer og institutioner, gør og laver, at det velsmurte og effektive socialistiske samfundssystem ligger godt og vel langt ude på den anden side af den blide, venskabelige og hjælpsomme mentalitet.
|
USA sagde ikke tillykke til Allende
Forholdet Chile-USA er væsentligt afkølet efter præsident Allendes tiltræden, fordi han er marxist af overbevisning, sgde iagttagere i Washington i går til AFP.
For det første lod USA helt være med at afsende den sædvanlige officielle lykønskning til en ny præsident, for det andet har man fremskyndet tilbagetrækningen af en amerikansk flyvevåbenenhed, der efter de officielle forklaringer har udført forskningsopgaver fra chilenske baser.
Det vides dog, at der er sendt et særligt budskab til Allende fra præsident Nixon, men dets indhold er ikke afsløret.
|
Gengivet med venlig tilladelse fra Danmarks Kommunistiske Parti,
www.dkp.dk
Leder:
Kuppet i Chile
DEN AMERIKANSKE imperialismes agenter i chilenske uniformer søgte tirsdag med et blodigt militærkup at sætte en stopper for den videre udvikling i Chile. Men selv om militærjuntaen tilsyneladende i første omgang har fået kontrol over de vigtigste centre i landet, er udfaldet af kampen ikke givet på forhånd, hverken på kort eller på langt sigt.
Den chilenske befrielsesproces har allerede i løbet af de første tre år sat sig dybe rødder. Ikke alene på det latinamerikanske kontinent, men overalt hvor folkene udkæmper deres befrielseskamp imod imperialismen. for mange har det chilenske eksempel med dets anvendelse af de muligheder, som en borgerligt demokratisk forfatning åbner i kampen for et mere fremskredent demokrati, haft stor betydning for deres deltagelse i denne verdensomspændende befrielseskamp, og det brutale overgreb mod Chiles lovligt valgte regering vil hverken stoppe processen i Chile eller i noget andet land.
De tre års folkemagt har ikke været nogen dans på roser. Det har været klassekamp, således som den udvikler sig, når den privilegerede kapitalistklasse med alle midler forsvarer deres positioner. Chiles folkeregering var ikke en frygtsom folkefront uden forbindelse med masserne. Den har ført en beslutsom offensiv kamp, der vil sætte sig dybe spor i al chilensk fremtid. Allendes regering var ikke fejlfri, men trods disse fejl, som Allende var den første til at erkende, bevarede han til sin død hele den arbejdende befolknings tillid, og regeringens være forbindelse med masserne bekræftede, at dens principielle kurs var i overensstemmelse med disse arbejdende masser.
Mod Chiles lovligt valgte regering indsatte reaktionen fascistiske terrorbander, private vognmænd og en gruppe principløse kollaboratører, der var valgt ind i landets kongres for at støtte Allendes vigtigste reformer, men i stedet gik sammen med kupmagerne. De imperialistiske monopoler mobiliserede deres agentcentraler og iværksatte økonomisk blokade.
Men alle disse forsøg var forgæves, indtil det lykkedes at inddrage Chiles væbnede styrker i rænkespillet. I denne manøvre fik reaktionen god hjælp af super-revolutionære provokatører, der med ulydigheds-opfordringer til menige soldater gjorde det muligt at kupmagerne at presse vaklende officerer over på deres side.
Militærjuntaens kup i Chile vil utvivlsomt give anledning til en kampagne fra meningsfæller til disse provokatører med de kommunistiske partiers kamp for at samling af alle demokratiske kræfter for en fredelig overgang til socialismen. En sådan kampagne skal afvises som et forræderi mod de chilenske venstrekræfter, der i den nuværende situation ikke skal misbruges i en kampagne mod deres meningsfæller i andre lande. De har tværtimod behov for den stærkest mulige solidaritet, og det må være solidaritet, der også gør op med de kræfter, der var reaktionens fødselshjælpere i kampen om de væbnede styrkers gunst.
Erling Dinesen:
Et chok
Socialdemokratiets formand Erling Dinesen siger:
— Allendes arbejde blev fulgt med opmærksomhed verden over. Det ville være af betydning for den fremtidige udvikling i hele Latinamerika, om hans bestræbelser kunne lykkes. Nu er hans indsats kvalt i vold og blid. Ansvaret falder i lige høj grad på udemokratiske højre- og venstrekræfter i hans eget land og på den internationale kapitalisme, der så et område for udbytning glide uden for rækkevidde.
— For alle, der ønsker en demokratisk og socialistisk udvikling fremmet, begivenhederne et rystende chok, siger Erling Dinesen.
Statsministeren beklager
Statsminister Anker Jørgensen beklager i en udtalelse til Ritzaus Bureau udviklingen i Chile:
— Selv om jeg forstår, at landet har haft vældige økonomiske og indenrigspolitiske vanskeligheder, er det frygteligt, at den epoke, som indledtes med Salvador Allendes overtagelse af præsidentposten, skulle slutte, som det er sket, sagde statsministeren.
Udgangen synes nu at blive et diktatur, ledet af en militærjunta. Jeg beklager dybt, at Allendes arbejde for en socialistisk udvikling på et demokratisk grundlag på den møde skulle blive slået i stykker af konservative kræfter, siger Anker Jørgensen.
Anker Jørgensen var medunderskriver på en lykønskning, son det danske socialdemokrati sendte Salvador Allende, da han i 1970 ved en folkeafstemning valgtes til Chiles præsident.
|
| |
Erklæring |
DKU i Land og Folk d. 13. September 1973 |
|
Danmarks kommunistiske Ungdom, DKU, udsendte følgende erklæring, der bl.a. blev trykt i Land og Folk efter kuppet:
FREMSKRIDT MED ALLENDE
DKU, Danmarks kommunistiske Ungdoms hovedbestyrelse erklærer:
På ny har en militærjunta grebet magten for at forhindre en demokratisk udvikling. Denne gang er folkets forsøg på at erobre politisk og økonomisk magt i chile blevet mødt at en forenet reaktion af højrekræfter og militære ledere.
3 års antimonopolistisk udvikling er stoppet af tanks og jagerbombere, den demokratisk valgte præsident sat fra magten og militærtilstand indført.
I samarbejde med mulitinationale koncerner og militære kredse I USA, har højrekræfterne i chile ført landet ud i Borgerkrig.
Danmarks kommunistiske Ungdom fordømmer på det kraftigste dette militære kup. Vi opfordrer til omfattende solidaritet med folket i Chile og til skarpe protester fra alle progressive kredse i Danmark.
Kun en bred international solidaritet man nu sikre de samfundsmæssige fremskridt som folket opnåede i Salvador Allendes præsidentperiode. Kun en magtfuld international protest kan bremse militæret i Chile og deres amerikanske bagmænd.
NED MED DEN MILITÆRE JUNTA!
|
Fra et solidaritetsmøde på Blågårds Plads i København arrangeret af Danmarks kommunistiske Parti, DKP, udsendtes følgende fordømmelse, der bl.a. blev trykt i Land og Folk 15.-16. September. Talerene på mødet var Helle Degn, MF, Socialdemokratiet, Holger Foss, fagforeningsformand og medlem af Socialistisk Folkeparti samt Ib Nørlund, sekretær, DKP:
FORDØMMELSE
Ved mødets afslutning blev følgende udtalelse vedtaget:
- »Vi fordømmer den fascistiske militærjuntas forbryderiske kup mod Chiles lovlige regering og dens mord på den folkevalgte præsident Allende.
Vi fordømmer bagmændene for denn udåd, som er at finde i USA-imperialismen, i CIA og i USA's regering.
Vi erklærer vor fulde solidaritet med Chiles arbejdende folk og dets Folkeenhed, som fortsætter sin kamp for frihed, for demokrati og for socialisme.
Vi opfordrer til, at dansk fagbevægelse, alle demokratiske kræfter samler sig i solidaritet med Chiles folk.
Fascismen skal ikke slippe igennem!
Længe leve det chilenske folks kamp for demokrati og socialisme!«
|
Eksplosiv stemning i Santiago
Gadekampe med mange sårede –
adskillige blev anholdt
|
SANTIAGO (RB-AFP) ¤
Flere end seks mill. chilenere går onsdag til stemmeurnerne for at sige »ja« eller »nej« til præsident Augusto Pinochets »forsvar af Chiles værdighed« – den første gang de er kaldt ud for at stemme, siden militærregimet tog magten i september 1973 fra præsident Salvador Allendes folkevalgte regering.
Folkeafstemningen er general Pinochets overraskende svar på kritiken fra FN og andre organisationer af Chiles brud på menneskerettighederne.
Folkeafstemningen, hvor befolkningen skal tage stilling til styrets »lovlighed«, har skabt en ophidset debat blandt chilenerne.
Således kom det tirsdag aften til gadekampe i hovedstaden Santiago mellem tilhængere og modstandere af folkeafstemningen. Informerede kilder sagde, at adskillige blev anholdt, og at mange blev såret, heraf en alvorligt.
Der rådede i det hele taget i Santiago en spændt »politisk atmosfære«, der mindede om stemningen for fem år siden, da Chile havde sit sidste parlamentsvalg.
Den forbudte venstreorienterede revolutionære bevægelse, MIR, brød tirsdag aften ind i en radioudsendelse med et angreb på regeringen forud for afstemningen. Piratudsendelsen varede ca. et minut, inden teknikere på radiostationen, der ejes af den katolske kirke, fik afbrudt udsendelsen.
Iagttagere siger, at general Pinochet med sin beslutning om at holde folkeafstemningen ufrivllligt har genoplivet den politiske aktivitet, som han selv har arbejdet for at undertrykke under sine mere end fire år ved magten.
Pinochets beslutning er stødt på modstand fra to andre medlemmer af den fire mand store junta, nemlig cheferne for flyvevåbenet og flåden. Også den katolske kirke er gået imod afstemningen.
Chiles forbudte kommunistiske parti har opfordret vælgerne til at sige nej til præsidenten.
Chiles tidligere kristelige demokratiske præsident, Eduardo Frei, siger, at afstemningen »har vækket chilenerne og det er umuligt for landet at fortsætte under de samme betingelser, der eksistrede inden afstemningen«.
Regeringen har meddelt, at alle stemmeberettigede borgere skal afgive deres stemme ved folkeafstemningen, og at de, der undlader at stemme, vil blive straffet. Men det dekret, der fastsætter regler for afstemningen, nævner ingen sanktioner mod folk, der ikke stemmer.
|
Pinochet fejrer triumfer efter en ikke uventet sejr
SANTIAGO (RB-REUTER)
¤ En triumferende præsident Augusto Pinochet gav lørdag meddelelse om planer om at sende et udfordrende budskab til FN efter at have sikret sig en ikke overaskende sejr.i en omstridt folkeafstemning.
Den 66-årige præsident talte på et møde med sine tilhængere sent onsdag aften, efler at indenrigsministeriet havde meddelt, at et overvældende antal af de afgivne stemmer støttede hans regering.
Det officielle resultat, der blev offentliggjort tidligt torsdag; viste, at 4.012.023 stemte for militærtregeringen, 1.092.226 stemte imod, mens 244.923 stemmesedler var blanke eller ugyldige.
– vi har har klart afvist FN. Tondag vil vi sende et budskab til FNs generalsekretær Kurt Waldheim, hvori vi meddeler, at vi kke ønsker flere komiteer, der skal undersøge os, sagde Pinochet.
– Vi vil også sende et budskab til Ali Allana, formand for FNs særlige udvalg, og give ham besked på at rejse til Pakistan, hans land, hvor han vil komme på e stor opgave, fordi der findes flere end 50.000 politiske fanger i landet, sagde Pinochet.
Den chilenske regering har gentagne gange nægtet at give Allanas udvalg lov til at rejse ind i landet for at undersøge brud på menneskerettighederne.
General Pinochet gav meddelelse om folkeafstemningen den 21. december, seks dege efter at FNs generalforsamling havde vedlaget en resolution, der fordømmer Chile for brud på menneskerettighederne.
Idet han anklagede FN for hykleri og sagde at Chile var offer for en international sammensværgelse, opfordrede Pinochet vælgerne til at vise deres patriotisme ved at støtte ham i hans »forsvar af Chiles værdighed« og ved at-»bekræfte hans regerings lovlighed«.
Pinochet sagde videre, al han vil holde, fast ved sin beslutning om ikke at holde valg før 1986. Chile vil i fremtiden praktisere en mere aggressiv udenrigspolitik. Det vil sende komiteer til landene i Latinamerika for at forklare, hvad der virkelig, sker i Chile, sagde han.
Han kritiserede politikere, der havde opfordret folk til at stemme nej, idet han tilføjede: »Her vil ikke blive flere valg, ikke flere afstemninger, ikke flere konslutationer«.
Han sagde også, at han vil revider landets udenrigpolitik og reorganisere uenrigsministeriet.Pinochet gav ingen detaljer.
Pinochets meddelelse om folkeafstemningen udløste den hidtil største politiske strid i landet, siden de væbnede styrker styrtede den folkevalgte præsident Salvador Allende i 1973. To medlemmer af den fire mand store junta stillede sig skeptiske til folkeafstemningen. Det samme gjorde landets katolske kirke. Samtidig kom det til sammenstød mellem tilhængere og modstandere af militærstyret.
|
Undtagelsestilstand forlænget i Chile før folkeafstemning
Der ventes stor deltagelse i Pinochets stærkt kritiserede folkeafstemning
SANTIAGO 11. sept. (DPA -
Torsdag åbnede valglokalerne over hele Chile, hvor rundt regnet 6,7 mill. vælgere fik mulighed for at stemme ja eller nej til den nye forfatning. Samtidig forlængedes den syv år gamle undtagelsestilstand med yderligere seks måneder!
For landets analfabeter står der en stjerne for »ja«, og en cirkel for »nej« på stemmesedlerne, som ikke indeholder et spørgsmål, men kun bærer overskriften »1980-folkeafstemningen«.
Der er stemmepligt. Vælgere, der ikke deltager i afstemningen kan regne med fængselsstraffe på indtil 60 dage og bøder. Derfor ventes en høj valgdeltagelse.
Chilenerne kan kun vælge mellem at godtage eller forkaste den nye forfatning, som giver general Augusto Pinochet yderligere otte år i præsidentstolen med mulighed for genvalg.
Heftige sammenstød
Santiago har i de seneste dage op til folkeafstemningen været rammen om heftige sammenstød mellem demonstranter og statens sikkerhedsstyrker.
Resultatet af folkeafstemningen ventes fredag morgen. Oppositionen har hidtil anbefalet at stemme nej på grund af de overgangsbestemmelser, som fører til en magtkoncentration hos præsidenten.
Tre instanser har i de seneste seks år arbejdet på den nye chilenske forfatning, statsrådet og en kommission, begge nedsat af præsidenten, samt den regerende militærjunta.
Samtidig med Folkeafstemningen i Chile nedlagde repræsentationen for Sovjetunionen, Chiles kommunistparti og andre Pinochet-kritiske chilenske partier torsdag i Moskva blomster ved mindepladen for Chiles første folkevalgte præsident. Salvador Allende, i forbindelse med syvårsdagen for hans død, oplyste TASS.
|
Pinochets forfatning vedtaget
Pinochet sikret mindst otte år mere ved magten
General Augusto Pinochets omstridte forfatningsforslag blev som ventet vedtaget ved folkeafstemningen i torsdag. To tredjedele af stemmerne var for forfatningen, en tredjedel imod.
Det chilenske militærstyre meddelte resultatet af afstemningen tidligt fredag. 3,9 millioner eller 67,5 pct. stemte for forfatningsforslaget, 1,7 million (29,6 pct.) imod. Ifølge regeringen stemte 5,8 millioner vælgere, svarende til 86 pct. af det formodede antal stemmeberettigede på i alt 6,75 millioner. Knap 3 pct. af stemmesedlerne blev erklæret ugyldige.
Løfte om bedre tider
»Den nye forfatning har konsolideret friheden og bekræftet afvisningen af sovjetisk diktatur«, sagde en triumferende Pinochet til ca. 15.000 mennesker, der fredag havde forsamlet sig foran Diego Portales-bygningen, der rummer Pinochets kontorer.
I en tale torsdag i anledning af 7-års dagen for sin magtovertagelse lovede Pinochet at opbygge en økonomi, som skal skabe et million nye arbejdspladser, 900.000 boliger, og sikre en bil og en telefon til hver syvende og et fjernsyn til hver femte chilener. Siden kuppet i 1973 er næsten hver anden chilener blevet arbejdsløs, og boligproblemerne blevet kraftigt forværret i de forløbne syv år.
Takker Gud
»For hvad der er sket, og for vedtagelsen af denne nye forfatning, takker jeg den AImægtige«, sagde Pinochet senere i sin tale, som ifølge AP blev afbrudt flere gange af hyldestråb.
Den nye forfatning sikrer Pinochets forbliven ved magten indtil 1989, og åbner mulighed for at han kan fortsætte indtil 1997. Den giver militært næsten uindskrænket politisk magt og udelukker venstreorienterede organisationer fra deltagelse i politik.
Både den borgerlige og den socialistiske opposition og kirkelige kredse har kraftigt kritiseret Pinochet-styrets forfatningsforslag. Den kristelig-demokratiske leder og tidligere præsident Eduardo Frei, der ofte er blevet nævnt som en mulig efterfølger for Pinochet, har i den senere tid været en af de stærkeste kritikere af forfatningsforslaget. Med forfatningens vedtagelse synes mulighederne for den nu 69-årige eks-præsident for atter at blive landets leder al være svindende små.
|
Næste gang lykkes det
SANTIAGO: Chiles diktator Augusto Pinochet overlevede nattet til i går et attentatforsøg. Næste gang får vi ham, meddelte attentatmændene i går.
[Billede]
Det skulle have været præsidentens bil, men partisanerne tog fejl og i stedet
døde fire livvagter i denne bil, mens diktatoren slap med mindre skrammer ...
Augusto Pinochet slap med et mindre sår hånden, da partisaner natten til i går (dansk tid) angreb hans bilkortege med maskinpistoler, håndgranater og raketter.
Fem livvagter blev dræbt og seks andre såret ved angrebet.
Arresteret
Mindst 15 oppositionsledere blev arresteret i timerne efter attentatforsøget, blandt dem to af den socialistiske oppositions topfolk, Ricardo Lagos fra den moderate bevægelse Demokratisk Alliance og German Correra, leder af den venstreradikale gruppe Den Folkelige Demokratiske Bevægelse. Tusindvis af regeringssoldater patruljerede i Santiago og forstæderne i går.
Såret i TV
Kort efter angrebet trådte Pinochet frem i fjernsynet og gav en beskrivelse af hændelsesforløbet. Hans ene hånd var svøbt i bandager.
Han forklarede, hvordan hans bil og fire ledsagende vogne lev udsat for massiv beskydning, da de faldt i et partisanbaghold uden for Santiago.
— Der blev skudt på os med maskinpistoler, geværer og raketstyr, sagde Pinochet.
Tog ansvaret
En illegal undergrundsgruppe, Manuel Rodriguez’ Patriotiske Front, FPMR, påtog sig ansvaret for angrebet.
Præsidentens kortege blev angrebet 30 kilometer øst for Santiago, da Pinochet var på vej til hovedstaden fra sit landsted. Attentatforsøget er det første kendte forsøg på at myrde Pinochet, siden han tog magten ved et blodigt kup for 13 år siden.
En partisangruppe på anslået 12 mand blokerede vejen med en varevogn, mens en anden vogn spærrede af efter sidste vogn i kortegen. Byger af maskinpistolkugler og granatsplinter fra alle sider ramte præsidentens skudsikre vogn.
TV-udsendelsen viste billeder af den beskadigede vogn. Et af ledsagekøretøjerne blev helt ødelagt af en raket. To andre biler blev svært beskadigede.
Fem dræbt
Ifølge myndighederne blev fire soldater og en politimand dræbt ved angrebet, mens fire andre politifolk og to soldater blev sårede. To varebiler, som vidner så køre bort fra angrebspladsen, blev senere fundet i en forstad til Santiago, læsset med våben.
Regeringen indførte undtagelsestilstand umiddelbart efter angrebet. Forrige gang, Chile var i undtagelsestilstand, var fra november 1984 til juni 1985, hvor der blev indført omfattende restriktioner med presse- og forsamlingsfriheden og kontrol med domstolene.
Krig
Pinochet sagde i sin TV-tale, at attentatforsøget beviser, at terrorproblemet i Chile er alvorligere end regeringen tidligere har antaget.
— Vi er i en tilstand af krig mellem marxisme og demokrati, og mellem kaos og demokrati, sagde han.
En højtstående regeringsembedsmand sagde, at attentatforsøget havde en nær sammenhæng med de mange våbenfund, som politiet har gjort i de seneste måneder. Regeringen siger, at våbnene tilhører FPMR-gruppen, og at dens formål er at rejse en væbnet opstand i Chile.
»Næste gang lykkes det«
FPMR, sendte en meddelelse til de internationale nyhedsbureauer, hvori gruppen tog ansvaret for angrebet.
— Denne gang slog forsøget fejl, men næste gang lykkes vi, hed det i erklæringen.
Angrebet fandt sted fire dage før 13-årsdagen for det militære kup i 1973.
(AFP)
|
Pinochet lod sig hylde
SANTIAGO: Op til 13-årsdagen for militærets magtovertagelse i Chile fortsatte politi og militær i går deres jagt på oppositionsmedlemmer og de formodede gerningsmænd til et mislykket attentat med den chilenske diktator, general Augusto Pinochet.
Som reaktion på mordforsøget søndag aften, som kostede frem af Pinochets livvagter livet, mens generalen slap med en såret hånd, har militærstyret indført krigsretstilstand, som foreløbig gælder i tre måneder. Undtagelsestilstanden giver myndighederne næsten ubegrænsede beføjelser til at anholde og tilbageholde mistænkte på ubestemt tid. En række oppositionspolitikere er anholdt, og seks regeringskritiske blade er lukket.
Journalist myrdet
Formanden for Chiles journalistforbund, Jose Carrasco Tapia, er blevet myrdet, formentlig af sikkerhedsfolk eller yderliggående højregrupper.
Op til årsdagen i dag lod den 70-årige general Pinochet sig hylde ved et massemøde i Santiago tirsdag aften, indkaldt for at give udtryk for støtte til militæret.
Første kendte mordforsøg
De chilenske myndigheder angav, at omkring 100.000 mennesker deltog i mødet, hvorunder Pinochet gentagne gange erklærede kamp mod, hvad han betegner som »den røde terror« og den »marxistiske terrorisme«.
FPMR siges at have forbindelser til Chiles forbudte kommunistparti. En talsmand for gruppen i Madrid har bekræftet, at FPMR stod bag attentatet, mens en talsmand i Chile har afvist, at denne gruppe var indblandet.
Det italienske nyhedsbureau, ANSA’s direktør oplyste onsdag, at militærstyret har forbudt bureauet at udsende nyheder i Chile. Forbudet blev begrundet med, at ANSA havde udsendt »falske oplysninger, som krænkede de væbnede styrker«.
|
Tifreds pave
ROM: Pave Johannes Paul II vendte i går tilbage til Rom efter sin 13 dages tur til Sydamerika. Kirkeoverhovedet fortalte ved ankomsten, at han var »meget tilfreds« med sit besøg og med hengivenheden hos de troende, han mødte på rejsen.
- Jeg kom til Sydamerika med Evangeliet i min hånd, sagde paven. Evangeliets budskab er mere basalt frigørende. Det er ikke kun et spørgsmål om modstående politiske systemer eller ideologier.
|
Pinochet får klart nej fra chilenerne
Chiles regering trådt tilbage efter at onsdagens fol-
keafstemning gav et klart nej-flertal mod Pinochet
Af EDISON DE CASTRO MACIEL
Informations udsendte medarbejder
SANTIAGO, 6. okt. – Chiles regering trådte torsdag tilbage.efter at indenrigsminister Seigio Fernández tidligere på dagen havde meddelt, at general Augusto Pinochet havde tabt onsdagens folkeafstemning.
Da 99,62 pct, af stemmerne var talt op, viste de officielle tal, at 43,04 pct. af vælgerne havde stemt ja til at Pinochet skulle fortsætte som præsident, mens 54,68 pct. havde stemt nej.
Folkeafstemningens store taber, general Pinochet, var derimod fuldstændig tavs, og der er mange gætterier om, hvordan han vil reagere på nederlaget.
Trods bombetrusler og en elafbrydelse aftenen før folkeafstemningen begav de fleste af de 7,5 millioner registrerede vælgere sig i ro til valgstederne, hvor der allerede tidligt var
lange køer af folk, der tålmodigt ventede på at komme til at stemme. Valgdeltagelsen var ifølge eksperter meget høj, men der er ikke givet tal for hvor stor den var.
Frygt for provokationer
Indtil det sidste var der usikkerhed om resultatet. Mange af de vælgere, der stod i kø ved valgstederne, ønskede ikke at fortælle, hvad de ville stemme. »Der er hemmelig afstemning«, var den almindelige reaktion, da Information forsøgte at lave en lille sondering.
Frygten for provokationer fik oppositionspartierne til at opfordre nej-tilhængerne til at stemme tidligt, gå hjem og følge valget i radio og fjernsyn, og iøvrigt afvente nærmere instrukser om eventuelt at deltage i demonstrationer.
Efter at regeringen officielt havde anerkendt sit nederlag, strømmede folk ud på gaderne og sang, dansede og omfavnede hinanden: Senere torsdag brugte politiet vandkanoner og tåregas enkelte steder i hovedstaden, men ellers forløb glædesdemonstrationerne i fred og ro uden episoder.
Oppositionen vil forhandle
Oppositioneris ledere søgte torsdag kontakt med militæret for at indlede forhandlinger om en overgang til en demokratisk regering. De 16 oppositionspartier, som sammen førte nej-kampagnen mod Pinochet, ønsker at indgå en aftale med de væbnede styrker om hvordan en overgang kan finde sted.
Oppositionens forslag omfatter valg af en forfatningsgivende forsamling for at ændre den nuvælgende forfatning fra 1980, som giver Pinochet og militæret betydelig indflydelse selv efter at der er blevet valgt en ny præsident af en kongres i december 1989.
Et af oppositionens hovedpunkter er, at der skal udskrives valg hurtigst muligt og ikke den 14, december 1989 som fastslået i 1980-forfatningen.
Desuden ønsker oppositionen at to af Pinochets vigtigste magtbeføjelser bliver ophævet: dels af han efter sin
(Fortsættes på bagsiden)
|
Apatisk stemning ved den chilenske folkeafstemning
Lav valgdeltagelse ved søndagens afstemning om politiske reformer
SANTIAGO, 30. juli (AFP) – Alt tydede søndag på en lav valgdeltagelse ved søndagens folkeafstemning om reformer af forfatningen i Chile – trods myndighedernes trusler om bødestraf for at undlade at stemme og trods, reduktioner i prisen på offentlig transport på valgdagen.
Salget af de hæfter, der indeholder detaljerede oplysninger om de i alt 54 ændringsforslag til forfatningen, er gået meget dårligt. Gadesælgerne satte i et forsøg på at sætte salget i vejret prisen på hæfterne ned fra 100 pesos (2,40 kr.) til 50 pesos (1,20 kr.) tidligere på ugen – og lørdag blev prisen sat yderligere ned til 30 pesos (75 øre), uden at det fik salget til at stige.
Blandt de foreslåede ændringer til forfatningen er en ophævelse af forbuddet mod kommunistpartiet og en indskrænkning af præsidentens magt.
Årsagen til vælgernes manglende interesse i folkeafstemningen er ifølge iagttagere, at meget få af Chiles: millioner stemmeberettige vælgere – særlig den del af befolkningen der bor uden for hovedstaden Santiago – forstår, hvad de skal stemme om.
Myndighederne har i anledning af folkeafstemningen sat prisen på offentlig transport på valgdagen ned med 40 pct. og har samtidig erindret vælgerne om, at de kan straffes med bøder på op til 100 dollar (740 kr.), hvis de undlader at stemme.
Trods truslen skønner iagttagere, at 30 pct. af de chilenske vælgere vil undlade at afgive deres stemme.
Men det betyder ikke, at chilenerne er apolitiske.
Chile befinder sig i dag midt i en politisk kamp, der den 4. december skal munde ud i et parlamentsvalg.
Valget bliver det første åbne præsidentvalg, siden præsident Augusto Pinochet tog magten ved et blodigt kup i 1973. Ved kuppet blev landets tidligere marxistiske præsident Salvador Allende dræbt.
|
ADIOS GENERAL!
Chile sagde i går farvel til seksten års diktatur, da den kristelige demokrat, Patricio Aylwin, blev indsat i præsidentembedet som afløser for kupgeneralen, Augusto Pinochet
af Annette Bredmose
SANTIAGO (RB): Den kristelige demokrat Patricio Aylwin blev søndag indsat som præsident i Chile.
Dermed erstatter den 71-årige Aylwin general Augusto Pinochet, der har siddet på magten siden 1973, da generalen styrtede den folkevalgte præsident Salvador Allende ved et blodigt kup.
Aylwin blev indsat omkring klokken 13 lokal tid under en ceremoni i byen Valparaìso omkring 100 kilometer vest for Santiago.
Med indsættelsen fik chilenerne for første gang siden kuppet i 1973 en folkevalgt præsident, som skal beklæde posten i fire år.
Den 74-årige Augusto Pinochet blev tidligt søndag med banner og flag hyldet en sidste gang af sine tilhængere, da han i åben vogn ankom til sin sidste messe som præsident ved militærskolen i Santiagos velhaver-kvarter.
med slagord som »Han vender tilbage« og »Vi er med dig, fader Pinochet« hyldede de diktatoren i hans sidste timer ved magten.
Den nye præsident, Patricio Aylwins tilhængere holdt sig derimod hjemme for at overvære det højtidelige præsidentskifte på fjernsyn.
De kunne se, hvordan Pinochet uden at fortrække en mine gav hånden til sin efterfølger.
Normalt overdrager den afgående præsident sit skråbånd i Chiles nationalfarver til sin efterfølger. Men Aylwin nægtede at modtage diktatorens bånd og fik i stedet senatsformandens.
Så snart han havde fået skråbåndet på, udbrød de forsamlede i taktfaste råb, »Aylwin, Aylwin«.
Derefter gid det direkte til Santiagos hovedgade, La Alameda, hvor Aylwin blev mødt af sine tilhængere med tudende bilhorn og plakater med påklistrede fotografier af en smilende, demokratisk valgt præsident.
Blandt den store skare af tilhængere var mange fra byens utallige slumkvarterer, der gennem de sidste uger har forberedt modtagelsen af Aylwin med løbesedler, som har opfordret de fattige til at møde den nye præsident i samlet trop.
De sidste dage op til præsidentskiftet var stemningen i Santiago afventende. Politi og militær var overalt op hurtigt fremme med vandkanonerne, da 35 unge foran byens katedral krævede alle politiske fanger løsladt.
Bortset fra det optrin var der roligt i hovedstaden, hvor de fleste, selv på diktaturets sidste nat, holdt sig hjemme.
Mandag fejres Aylwin på det nationale stadion i Santiago af 80.000 tilhængere. En symbolsk fest, da det netop var på dette stadion Pinochet for seksten år siden indespærrede sine politiske modstandere.
Den danske regering vil i øvrigt støtte Chile med 50 millioner kroner i forbindelse med ledelsesskiftet.
»Det nye styre i Chile bør støttes i sit kommende arbejde for at konsolidere den demokratiske samfundsudvikling i landet,« siger udenrigsminister Uffe Elleman-Jensen (V).
»Fra dansk side vil Danida i en overgangsperiode yde en bistand på 50 millioner kroner, der blandt andet skal bruges i social- og sundhedssektoren,« siger udenrigsministeren.
|
- Chiles tidligere diktator, Augusto Pinochet, er på privat besøg i Europa sammen med sin hustru og datter. - Den 5. oktober blev Pinochet nægtet indrejse i Frankrig. - Fredag den 9. oktober blev han hasteopereret for en diskusprolaps på en privat, unavngivet klinik i London. - I Chile er Pinochet senator på livstid og urørlig for domstolene. Men i Spanien er en omfattende retssag mod ham under opsejling på vegne af de hundreder af spanske statsborgere, som var blandt diktaturets mange ofre. - De to spanske undersøgelsesdommere i sagen har via Interpol bedt de britiske myndigheder om at holde Pinochet tilbage med henblik på afhøring. - Pinochet har forladt hospitalet i London, men befinder sig formodentlig stadig i Storbritannien.
|
Søndergaard mod Pinochet
Den tidligere chilenske diktator, general Augusto Pinochets besøg i England bliver nu en politisk sag herhjemme. Enhedslistens Søren Søndergaard kræver et svar fra udenrigsminister Niels Helveg Pedersen (R) på om ministeren vil opfordre de britiske myndigheder til at tilbageholde og tage retslige skridt mod Pinochet, der er ansvarlig for tortur og drab på tusinder i forbindelse med sit regimente fra 1973-1990.
|
En stækket diktator
Anholdelse af general Augusto Pinochet vækker bred sympati i mange lande.
LUXEMBOURG/LONDON (RB/EFE): To spanske undersøgelsesdommere kom i går til
London, hvor de skal finde ud af, om Chiles tidligere diktator, Augusto
Pinochet, vil tale med dem, eller om de i givet fald kan få ham udleveret til
Spanien. Den pensionerede general og tidligere diktator i Chile, Pinochet, der
med jernnæve styrede Chile fra 1973 til 1990 er blevet arresteret i London.
Det ventes, at den 82-årige Pinochet stilles for en domstol i løbet af et par
uger, og vurderer dommeren, at der er en sag, har de spanske myndigheder 40
dage til at samle materiale mod Chiles tidligere diktator. Pinochet blev
anholdt fredag. En anholdelse, som den demokratiske, chilenske regering har
protesteret mod, men som støttes i brede kredse i Vesteuropa. 'Anholdelsen
sender et vigtigt signal fra det internationale samfund om, at det bliver
sværere og sværere for enkeltpersoner, der har begået forbrydelser mod
menneskeheden at slippe for retsforfølgelse,' sagde Luxembourgs
udenrigsminister, Jacques Poos, søndag. Pinochet, der var rejst til London med
sin kone og to livvagter, blev officielt varetægtsfængslet fredag på det
sygehus i London, hvor han netop havde fået foretaget en operation for en
ryglidelse. Han sygeseng bevogtes nu af sikkerhedsvagter fra Scotland Yard.
KRIGSFORBRYDER
'Det, som gælder for general Pinochet, gælder også for alle de Mladic'er og
Karadzic'er, der stadig skjuler sig - før eller siden bliver de fanget og
stillet til regnskab for deres gerninger og dømt,' sagde Poos med henvisning
til de to internationalt efterlyste krigsforbrydere fra krigen i Bosnien. Poos
kalder det for 'utænkeligt', at Pinochet ved at påberåbe sig sin diplomatiske
immunitet skulle kunne slippe for at blive retsforfulgt i et demokratisk
europæisk land, 'når Pinochet har begået adskillige grove krænkelser af
menneskerettighederne i sit eget land - også mod europæiske statsborgere'.
Pinochet sørgede for nogle år siden for at få sig selv udnævnt som senator på
livstid, således at han nyder diplomatisk immunitet i Chile - det vil sige, at
han ikke kan retsforfølges for lovovertrædelser i sit hjemland. Han var også
rejst ind i Storbritannien på diplomatpas, men det hjalp ham ikke, da to
spanske dommere krævede, at de britiske myndigheder udleverer ham til
afhøringer i Spanien, hvor der føres flere retssager vedrørende hundrerer af
spanske statsborgere, som forsvandt under Pinchets militærdiktatur i Chile.
Chiles præsident Eudardo Frei, der deltager i det 8. Ibero-amerikanske topmøde
i Portugal, insisterer på, at Pinochet som livstidssenator nyder diplomatisk
immunitet mod anholdelse - også i udlandet. 'Chilenske borgere skal dømmes ved
chilenske domstole,' sagde Frei lørdag.
INGEN DIPLOMAT
Pinochet har en type pas, som har givet ham adgang til Storbritannien uden
visum, men diplomatisk immunitet gælder kun for personer, som briterne
betragter som diplomater. Og det er Pinochet ikke, lød det ifølge tv-stationen
BBC i går. 'Jeg får kvalme, og størsteparten af dette lands borgere får kvalme
ved tanken, om at en brutal diktator som Augusto Pinochet kan nyde diplomatisk
immunitet,' sagde den britiske handels-og industriminister, Peter Mandelsohn, i
går, i en kommentar til protesten fra Chiles regering. De fleste europæiske
dagblade hilste anholdelsen af Pinochet velkommen i kommentarer, ledere og
artikler, hvor den røde tråd er, at retfærdigheden sker fyldest. 'Endeligt ser
det ud til, at den berømmelige globalisering, der altid tales om på det
økonomiske og finansielle område, er slået igennem på det retsmæssige område,'
hed det i det spanske La Vanguardia. Det konservative dagblad ABC skrev, at
Pinochet havde begået en eklatant fejl ved at tro, at han bare kunne rejse ind
i Storbritannien.
RETFÆRDIGHED
'Anholdelsen af Pinochet - Endelig retfærdighed', hed det i den britiske avis
The Observer. Under overskriften 'Jeg tilbyder ham en advokat' skrev den kendte
chilenske forfatter Luis Sepúlveda i går i det italienske dagblad Corriere
della Sera, at Pinochets post som livstidssenator med diplomatisk
immunitet 'diskvalificerer hele det chilenske parlament', og at 'hans
diplomatpas er en fornærmelse mod og bringer alle diplomater i verdens i
miskredit'. 'Jeg tilbyder ham det, som jeg aldrig selv fik - det, som ingen af
hans ofre nogensinde fik: En forsvarsadvokat, der kan sikre ham en retfærdig
proces i fuld respekt for hans integritet, slutter Sepúlveda. Den ene af de to
spanske dommere, Baltasar Garzon, vil i morgen redegøre for, hvorfor han vil
kræve Pinochet udleveret til retsforfølgelse i Spanien. Spanien og
Storbritannien har haft en udleveringsaftale siden 1989. Inden Pinochet
indledte sin Europarejse 21. september havde den franske regering nægtet ham
indrejse.
|
| |
Leder |
Ekstra Bladet 19. oktober 1998 |
|
Kommenteret uddrag:
I en leder i Ekstrabladet med overskriften »Pinochet og Frank Aaen« citerede Ekstrabladet MF Søren Søndergaard fra Enhedslisten for følgende i en pressemeddelelse i forbindelse med Pinochets tilbageholdelse i London d. 16. oktober:
'Pinochet burde være stillet til ansvar forlængst, men har indtil nu klaret frisag takket være sine venner blandt magthavere i USA og Vesteuropa. Det må ikke ske igen. Derfor opfordrer Enhedslisten den danske regering til øjeblikkeligt og klart at udtale sin fulde støtte til, at Pinochet bliver stillet til ansvar for sine forbrydelser mod menneskeheden'.
Hertil kommenterede Ekstrabladet i lederen:
Helt rigtigt, Søndergaard. Som talt ud af vort hjerte.
Man henviste derefter til bl.a. MF for Enhedslisten Frank Aaens kammeratlige omgang med kommunistledere fra den tidligere østblok; folk, der også havde mange dræbte landsmænd på samvittigheden:
For ganske nylig stod Enhedslistens folketingsmand Frank Aaen og slikkede sin gamle kommunist-ven, STASI-chefen Markus Wolf, i røven på Københavns Universitet. Benovet, betuttet og beæret modtog han storforbryderens personlige autograf. Var det ikke noget Søndergaard? Lad os stille forbryderne og deres medløbere til ansvar. Markus Wolf fra diktaturet i Østtyskland kan sagtens måle sig med Pinochet.
|
Kommenteret uddrag:
I et nyhedstelegram fra Ritzaus Bureau med overskriften »Folkerettens forhold til statsoverhoveder og immunitet« citeredes den konservative tidligere skatte- og afgiftsminister dr.jur. Isi Foighel i forbindelse med tilbageholdelsen af Pinochet i 1998 for bl.a. følgende:
Statsoverhoveder betragtedes i den traditionelle folkeret som immune såvel nationalt som internationalt. Men denne antagelse har rod i en tidsalder, hvor statsoverhoveder i det væsentlige var konger og kejsere - i en moderne folkeret, som også inkluderer menneskeretten, er der en betydelig skepsis over for sådan en skematisk tankegang. Det er vanskeligt at fastslå, hvad folkerettens aktuelle holdning hertil er, fordi der næsten ingen fortilfælde findes.
Videre udtalte Foigel:
Der er række paradokser og krydsende hensyn i forbindelse med immunitet. Det kan være svært, at se den højere logik i, at USA's præsident Bill Clinton må finde sig i ophævelse af sin immunitet internt i USA på grund af en sexaffære, mens han givetvis ville nyde fuld og uafrystelig immunitet under ophold i udlandet.
|
Fuglen er fløjet
Augusto Pinochet fløj i går til Chile og bliver sandsynligvis ikke retsforfulgt. Men sagen mod ham har brændemærket eks-diktatoren og ødelagt myten omkring ham.
Af Stine Vieth og Michael Bech
Storbritannien besluttede i går at give den tidligere diktator i Chile, Augusto Pinochet, løbepas. Den 84-årige general anses for at være for svag til en retssag. Allerede i går morges sneg han sig med sit følge ud af huset, hvor han har opholdt sig i husarrest de seneste 16 måneder. Kort efter middag lettede et chartret fly mod Chile, og i dag er Pinochet tilbage i sit hjemland. Slægtninge til ofre for hans brutale regime og menneskeretsgrupper var i går skuffede over løsladelsen. Men de betonede samtidig, at eks-diktatoren kommer tilbage berøvet al magt og respekt. 'Chile er kommet af med myten Pinochet. Han er faldet ned fra sin piedestal og ligger nu som tomatsovs på jorden. Nu skal han bare samles op og stilles hen i et hjørne,' siger u-landskonsulenten Elisabeth Kiørboe, som selv har boet i Chile.
|
Thatchers platte afskedsgave til Pinochet
Af Henrik Brun og Thomas Vinge
Den tidligere britiske premierminister, Margaret Thatcher, har foræret Chiles eks-diktator Augusto Pinochet en sølvplatte. Anledningen er Pinochets sejr over en spansk undersøgelsesdommer, som forsøgte at få ham udleveret og anklaget for forbrydelser mod menneskeheden, skriver den britiske avis The Sunday Times. Avisen oplyser, at platten var forsynet med Thatchers signatur og et historisk motiv fra 1588, hvor Sir Francis Drake besejrede den spanske flåde. På et kort fra Thatcher stod, at gaven var meget nøje valgt: »Din tilbagevenden til Chile er en klar afvisning af Spaniens forsøg på at udøve juridisk kolonialisme,« skrev Jernladyen.
|
Jernladyen anbefales at søge læge
Den britiske eks-premierminister Magaret Thatcher, som forærede general Augusto Pinochet en sølvplatte med et motiv af Sir Francis Drake sejr over den spanske flåde i 1588, fik en går en ironisk kommentar med på vejen af den spanske udenrigsminister Abel Matutes. Gaven fra Jernladyen, der udlægger Pinochets hjemvende til Chile som et nederlag for »de spanske forsøg på at udøve juridisk kolonialisme«, er for Matutes et udslag af Thatcher fremskredne alderdom. »Jeg tror, at Thatcher også har brug for en lægeundersøgelse«, udtalte han i går til El Pais. Inf.
|
|
